mandag den 27. december 2010

En hyldest til mormor & morfar, pt.2

Her er min mormor, morfar og deres hund Sif, der var den første hund i mit liv (og bestemt en af de bedste). Billedet viser meget godt hvordan jeg husker dem, sammen, glade og ved campingvognen i Øster Hurup.
Min morfar holder lige en pause fra malingen af båden. Han er i øvrigt iført en af sine (mange!) lidt... ehrm... sjove hatte. 
<3
Min morfar var simpelthen awesome. Jeg ELSKER det her billede, fordi han simpelthen ser så fjollet ud. Han var skoleinspektør på Handest Skole (hvor min mormor også var lærerinde - i engelsk og svømning), men der var bestemt ikke noget tørt eller kedeligt over ham. Jeg beundrer ham rigtig meget, og jeg ville ønske, at jeg havde fået muligheden for at kende ham som menneske, og ikke bare morfar. Han var meget musikalsk og spillede på alverdens instrumenter, og jeg tror, at han sidder et sted og er stolt af min kæreste, der har fået lov til at spille på hans gamle banjo. Jeg har i hvert fald haft Simon med på kirkegården, så han også kunne hilse på to af de mennesker, der har betydet allermest i mit liv.    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar