fredag den 26. november 2010

Her i min stue...

... er der varmt og hyggeligt. Min kæreste har sat lejligheden i stand sammen med sine forældre (før jeg flyttede ind), og mange steder er det tydeligt, at det er en mand, der har taget beslutningerne. Jeg havde nok aldrig valgt et mørkebrunt gulv, men nu elsker jeg det! Da jeg var teenager troede jeg, at min kommende lejlighed skulle være helt hvid og stilren - men vores lejlighed er et misk-mask af farver og forskellig stil, og jeg ville nødigt undvære det. (OK, vi vil begge to gerne have en ny sofa, for den vi har er HELT håbløs. + Et andet billede over sofaen - det, der hænger der nu, er mest for at skjule et kæmpe hul i væggen :) )
Jeg er stadig smaskhamrende forkølet. Og det er lidt hyggeligere at tage billeder af min stue, end at arbejde non-stop på min BA. Tysk bliver markant sværere at forstå, når ens hoved vejer tusind kilo.  

torsdag den 25. november 2010

Fingerdukker!

Det burde efterhånden være gået op for alle, at jeg er samler. Og her er en ting mere jeg samler på - fingerdukker! Det startede under min allerførste Roskilde Festival i 2003, hvor jeg boede i en Metallica-lejr (ikke med min egen gode vilje), havde grineflip i et telt sammen med Christina og Joy og scorede Thure fra nabolejren- han var fra Aalborg (og AaB-fan!) og havde langt hår. Og han havde vist nok tidligere på dagen løbet rundt på et LSD-trip kun iført g-streng, men det vidste jeg altså ikke noget om, nå! To be young...

Christina, Lotte og jeg fandt disse fingerdukker i en bod inde i Roskilde by (det var det første år - hvor man stadig gik i bad hver dag i Roskilde svømmehal), og vi kunne slet ikke stå for dem. Først købte vi bare et par stykker, men næste dag vendte vi tilbage, og så købte jeg TI styk! (Penge er et relativt begreb på festivaler). De sidste fem er kommet dryssende siden - der er bl.a. en kvinde, der sælger dem på Christiania. Sidst så jeg én, der vist skulle forestille Svampebob, men den var så forfærdeligt grim, at jeg ikke engang ville give tyve kroner for den.

Mens fingerdukkerne nok vil bringe et smil frem hos de fleste, vil jeg med det samme gerne undskylde overfor min veninde Simone, som måtte døje med de helvedes dukker i ALLE naturfagstimer i 2.G. Christina og jeg morede os kosteligt, men det var nok liiiiidt irriterende at sidde der i midten og forsøge at høre, hvad den flinke mand ved tavlen sagde. Undskyld!

søndag den 21. november 2010

Julefrokost

I går var jeg til julefrokost med mit arbejde - PÅ mit arbejde. Eftersom vi er omkring 70-80 mennesker når vi alle er samlet (i hvert fald her i juleperioden) plejer vi at leje et lokale et sted, men denne gang holdte vi altså julefrokosten i vores games-afdeling. Håber ikke, at der er alt for meget øl i gulvtæppet. :)

Jeg havde min 99 kr kjole fra H&M på - virkelig et fund til de penge. OK, måske kommer jeg ikke til at bruge en rød kjole med en kæmpe sort sløjfe særlig tit, men den er rigtig pæn, passer godt til min figur, og selv hvis jeg ikke får den på igen, er det stadig hundrede kroner der er godt givet ud. Dagen i dag bliver primært tilbragt på sofaen med tæppe, fodbold og min kæreste, for selvom jeg ikke har tømmermænd som sådan, kom vi stadig først i seng klokken fem, så jeg er lidt træt.

lørdag den 20. november 2010

Håkan Hellström!

Min veninde Christina og jeg har lige været til den mest fantastiske koncert med Håkan Hellström i Store Vega. Vi regnede os frem til, at det er SEKS år siden vi så ham på Voxhall i Århus. Det var dagen før min 19-års fødselsdag, og Christina, Søren og Tanja ventede tålmodigt på ham efter koncerten for at få ham til at synge en fødselsdagssang for mig. Det skete desværre ikke. :(

Men helt seriøst. Håkan er min Take That eller Leonardo DiCaprio - jeg tror, at jeg sendte ham et ret langt brev da jeg gik på efterskole. Jeg fortalte ham hvordan hans tekster bare var SÅÅÅÅ gode, og at han også var ret lækker. Men hans tekster ER altså gode, og... han er stadig meget, meget lækker. 
Jeg har hørt Håkan Hellström lige siden hans første plade udkom. Jeg tror nok, at jeg blev introduceret for musikken via Det Elektriske Barometer på p3, og siden har jeg bare... samlet lidt. :)
Inden ekstranumrene var jeg helt sikker på, at jeg ville give aftenens koncert fem ud af seks stjerner. Fantastisk koncert, og den ville have fået topkarakter, hvis ham med saxofonen var blevet hjemme. Det er godt nok et unødvendigt og irriterende instrument! :( Men så kom ekstranumrene! Og det første er simpelthen "Nu Kan Du Få Mig Så Lätt", som er min yndlingsHåkansang nogensinde, så derfor får koncerten fem en halv stjerne af mig. :)

fredag den 12. november 2010

Hjemme hos mig...

Mit skrivebord
På toppen af DVD-hylden
Dragen uden navn i vores soveværelse
...ser der sådan her ud i hjørnerne. Plakaten over dvd-hylden er en Flaming Lips-plakat; et af mine yndlingsbands. Gravhunden Futte købte jeg til min kæreste, da jeg var i Krakow med familien for et par år siden. Han har selv haft en gravhund, der hed Futte, og jeg ville så gerne have mødt den! Ved siden af er verdens bedste tv-serie, Six Feet Under, som jeg ikke kan anbefale nok. Se den!

onsdag den 10. november 2010

Ugleringe

Til min uglesamling hører naturligvis også mine ugleringe. Jeg er ret glad for dem alle sammen, faktisk. :) Hvilken en kan I bedst lide? Min neglelak er forresten lagt i mørke, imens jeg så film med min kæreste. Ikke et helt heldigt resultat.

tirsdag den 9. november 2010

Xiu Xiu, Zola Jesus & Former Ghosts

Jeg havde den mest fantastiske aften i går. Min kæreste og jeg var til tre-dobbelt koncert på Huset i Magstræde, og jeg er faktisk ikke i tvivl: Xiu Xiu-koncerten er den bedste koncert, jeg har set i år. Som ovenstående billede afslører, er jeg RET glad for Xiu Xiu. Frontmand Jamie Stewart er fuldstændig vanvittig, og man ved aldrig helt, hvad man kan vente sig af hverken ham eller musikken. I går lykkedes alting for dem, og de diskede op med en sand perlerække af hits. Eller... Måske ikke hits i dén forstand :)

Det ene opvarmningsband overraskede mig virkelig positivt. En lille bitte pige, med langt lyst hår og klædt helt i sort, går på scenen og leverer noget, der måske bedst kan beskrives som en meget dyster... opera? (Hun ER tidligere operasanger). Normalt er jeg ikke meget til kvindestemmer i musik, men hold kæft, hvor Zola Jesus sparker røv! Jeg hilste på hende bagefter, og hun er selvfølgelig også helt vildt sød. Jeg har hørt hendes cd tre gange i dag.
Zola Jesus
Efter koncerten gav min kæreste mig en t-shirt. Jeg er ret glad for musik t-shirts, og den her er i hvert fald ikke til at overse i skabet. :)

søndag den 7. november 2010

Koncert på Art & Colour

Min nye kjole fra Ringspun

Own Road laver soundcheck.
Lørdag eftermiddag bragte mig igen til Vesterbro - til spillestedet Art & Colour hvor min kæreste skulle spille koncert. Jeg var roadie, hvilket indebar at jeg stod stille og holdt øje med hans ting, mens han slæbte dem frem og tilbage. Aftenen bød på hele tre gode koncerter; Own Road, Sarah Hepburn og Pantaleimon, som også alle spillede på Fanø Free Folk Festival, som vi var til i juli måned. Stedet var fantastisk med mosaik- og spejlkunst overalt, publikum var søde og stille under koncerterne, og jeg var i selskab med venner, som jeg ikke har set længe, så jeg havde en rigtig god aften. Det var også rart at hilse på Andria igen, kvinden bag Pantaleimon, som bor i England og laver det fineste musik.

I går formiddags nåede jeg lige forbi posthuset efter min Asos-pakke, så jeg kunne have min nye kjole på til koncerten. Det hjalp lidt at kunne kigge på den, hver gang de andre gik udenfor for at ryge. (Det er svært at lade være, når man drikker øl. Men jeg klarede den! Og har kun halvt så mange tømmermænd i dag!)

fredag den 5. november 2010

Drumroll... The OWLS!


Jeg har altid samlet på ting. Forstenede søpindsvin, viskelædre, glansbilleder, servietter, alle bøgerne i bestemte serier (Det Lille Hus på Prærien bl.a., alle Wendyblade fra alle årgange, penneveninder, autografer, effekter med MJ + Leonardo DiCaprio, Converse-sko, dvd'er, Stephen King-relaterede bøger og film, alt med Svampebob Firkant og senest... ugler. Og uglehalskæder især. Jeg tillader mit samlergen at lade samlingen vokse til en vis størrelse, men nu er jeg nået til det punkt (ligesom med Svampebob) hvor jeg ikke længere må købe selv, men kun få foræret. (Jeg har dog én mere på vej med posten...)
Så. Alle mine ugler bor på en opslagstavle, jeg selv har beklædt med et stykke fugle-stof fra IKEA. Så kan de holde øje med mig og gøre mig klogere, mens jeg studerer.