fredag den 4. november 2011

sometimes days go speeding past

I morges stod jeg utrolig tidligt op og tog med min søster ud i stalden, hvor hendes nye hest Serafina står opstaldet - indtil i morgen, hvor hun bliver flyttet hen på vores gamle rideskole, der ligger noget tættere på. Derfor har de trænet trailer de sidste par dage, og hunden Nickie holdt øje med, at alt gik ordentligt til. Han er eneste hund på gården i øjeblikket (udover Silke, der tydeligvis nyder at rende rundt i møddingen og blive beskidt), men han er den stolte far til omkring en milliard sorte hunde rundt om i landet, da gårdens beboer tidligere har opdrættet Formel 1 labradorhunde. For et par år siden var der ikke mindre end tredive dejlige basser på gården, men nu nyder han sit otium i fred og ro - kun generet af de frække katte. Charmetrolden på første billede hedder forresten Piccolo  (hans smukke mor hedder Jealotte), og hvis man kunne have en hest i en lejlighed på tredje sal på Amager, havde jeg taget ham med hjem med det samme. Jeg kan og vil ikke fornægte min fortid som hestepige, og jeg glæder mig til at få en tur på Serafina - når min søster altså har redet hende til. :)     

5 kommentarer:

  1. Jeg er ikke ligeglad.. Det er nogle fantastiske billeder <3

    SvarSlet
  2. Åh os hestepiger drømmer vist en del om heste i lejligheder. in veninde har en jeg gerne må få, men jeg kan jo ikke have en hest... Ih.

    SvarSlet
  3. Ja, København og heste er ikke ligefrem det bedste match. Når jeg bliver voksen skal jeg have en hest, tror jeg.

    SvarSlet
  4. Jeg ER voksen. Men har ingen hest. Noget er grueligt galt.

    Men trods alt har jeg da haft min egen. Pyh.

    SvarSlet
  5. Ja, noget er virkelig grueligt galt. Jeg er vel også en slags voksen. Fylder snart syvogtyve, trods alt. Til gengæld har jeg ikke haft min helt egen hest. Eller, i praksis ejede jeg sådan set Fister - jeg var den eneste der red ham og passede ham, men jeg ejede ham ikke. Så det har jeg stadig til gode!

    SvarSlet