mandag den 31. januar 2011

No Surface All Feeling

I dag har været sådan en dag, hvor det har været umuligt at stå op. Nu troede jeg ellers lige, at jeg havde besejret januar og mørket, men det er som regel når jeg tillader mig selv at være mest glad, at verden beslutter sig for lige at sætte mig på plads igen. Jeg vågnede i morges med den forkerte slags sommerfugle flaksende rundt i min mave og en ømhed i alle mine muskler, selvom weekenden ikke har stået på nogen aktivitet - som i overhovedet. Efter snart 26 år kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg nogle gange får konkrete fysiske symptomer når der er noget, jeg grubler over eller er ked af, og det er vist også dét, der sker lige nu. 

I dag har været sådan en dag, hvor fremtiden (især den, der står lige for døren) virker helt aldeles uoverskuelig. "Systemet" (i mit hoved personificeret ved noget der er stort, mørkt, truende og helt blottet for empati) har lukket ned for min SU, fordi jeg heller ikke ved denne eksamenstermin nåede op på de magiske 100 ETCS-point. Det kom ikke fuldstændig bag på mig, og jeg ved, at min læge gerne vil hjælpe mig med at få en påkrævet lægeerklæring og alt det dér, men det er bare så typisk. Jeg har bare på ingen måde lyst til at starte på 4. semester i morgen; stå i kø i kompendiesalget og skrive en bøn til studienævnet, så jeg kan få dispensation til endnu et forsøg til fonetikeksamen. De næste fire måneder skal bare overståes.

I dag har været sådan en dag, hvor jeg har hørt en hel masse musik. Lige nu Manic Street Preachers, som jeg i de senere år har arkiveret under "var-gode-engang" i mit sinds musikkatalog. Og det kan da godt være, at de ikke længere er helt fantastiske og spydige og skarpe i deres samfundskritik, men i dag har jeg hørt hele bagkataloget der ALDRIG svigter, og så har jeg sendt en venlig tanke til Richey Edwards, MSP's guitarist, der forsvandt for seksten år siden i morgen. For et år siden kiggede jeg lidt efter ham da vi var på Fuerteventura, der er et af de steder han er blevet "spottet" siden sin forsvinden. Jeg vil helst tænke på, at han har overvundet sine depressioner og sin cutting og lever et sted, hvor det regner meget mindre end i Wales - selvom han jo nok i virkeligheden sprang ud fra Severn Bridge.

I dag har været sådan en dag, hvor AaB har lejet Duncan til resten af sæsonen. Det har jeg tidligere udtrykt min utilfredshed over. Men som min søster har påpeget, er der ingen over holdet, så hvis han kan banke nogle kasser ind og redde vores overlevelse i superligaen, skal han da være velkommen. 

I dag har været sådan en dag, hvor jeg har sagt til mig selv, at det hele bliver bedre i morgen. Og jeg tror rent faktisk på det. Og dét gør hele forskellen.

søndag den 30. januar 2011

Tillykke Mettemusen!

Verdens bedste søster (MIN søster!) fylder 22 i dag - eller teknisk set fyldte hun 22 i går, eftersom klokken nu er over midnat. Jeg håber, at dagen har budt på veninder, hygge, cocktails, kjoler, god mad, gaver, Muddi, Mille, Froy, mor og far - for hun har fortjent en rigtig god aften. Jeg ville ønske, at jeg kunne være med til festen.
Mette og jeg i Dresden, 2004
I Firenze, 2005

I sidste uge fejrede vi fødselsdag derhjemme med boller, vandbakkelser og varm chokolade. Jeg havde en gaveidé til Mette (billetter til Håkan Hellström i marts), men jeg ville lige snakke med hende først, før jeg bestilte de ret dyre billetter. Og vi har aftalt, at vi finder på noget andet i stedet.  Så jeg har ikke givet hende en fødselsdagsgave... :(
Jeg kan mærke at Froy dømmer mig. Tænk, at man kan se så fordømmende ud, når man samtidig ligger i en alt for lille papkasse. Hun har sikkert givet min søster en helt fantastisk gave. Typisk. 

søndag den 23. januar 2011

Starstruck i Hobro

Eftersom Aalborg Stadion ligger fem timers togkørsel fra København, prøver jeg så vidt muligt at se en kamp, når jeg er hjemme hos familien. Sæsonen starter dog først igen til marts, men så er det godt, at der er noget der hedder træningskampe! Min far, min søster og jeg tog derfor et smut til Hobro og så AaB for første gang i 2011. Og det var en helt speciel oplevelse at være så tæt på både spillere og træner (som jeg har lært at holde af). AaB vandt 2-1 med to mål af nuttede Jeppe Curth, så det var jo som dét skulle være.
Med Jeppe Curth og Kenneth Emil Petersen
Med Daniel Christensen og Jens-Kristian Sørensen
LYNGE! Vores store helt!
Selvfølgelig skal jeg bare se helt vildt åndssvag ud når jeg får taget billede med min yndlingsspiller, Kjetil Wæhler. Men vises skal det, for jeg har været HELT starstruck lige siden. Uh, det har virkelig været en god dag! Jeg er fortrøstningsfuld til forårssæsonen! :)

lørdag den 22. januar 2011

Billedspam fra hundeskoven

Den allerbedste kur mod januars knugende mørke og tristesse er uden tvivl en tur i hundeskoven. Jeg har tidligere været med Nanna i Søndermarken, hvor vi har leget med hunde til vores fødder var ved at fryse af, men det bedste er nu, når man selv har en hund med. Så hver gang jeg er i Jylland, kører vi en tur op i Rold Skov, hvor der er et kæmpestort område hvor hundene kan løbe frit og lege med hinanden. 
Silke har SLET ikke tid til at få taget billeder med Mette!
Silke er min søsters hund og en blanding af en Siberian Husky og en Dansk/Svensk Gårdhund (ja, det er den mærkeligste blanding nogensinde, men hun er IKKE til at stå for!) I går fik hun endelig lov til at lege med en rigtig Husky, men de havde så meget fart på hele tiden, at jeg slet ikke fik taget et ordentligt billede. På billedet ovenover er det Silke og Husky'en allerlængst væk, i fuld fart ud over isen. 
FIND HOLGER! (Klik på billedet)

torsdag den 20. januar 2011

Nanna og The Knife

I går aftes besøgte jeg Nanna på Nørrebro, og det var bare så tiltrængt. Jeg har slet ikke haft tid til at se mine veninder i denne helvedes eksamensperiode, og det har ikke ligefrem gjort januar nemmere at komme igennem. Så vi drak nogle øl. Og lidt flere øl. Og SÅ var det gode gamle dage igen, og derfor skulle vi selvfølgelig høre The Knife. 

Musik har for mig samme funktion som billeder - jeg har utroligt mange minder knyttet til sange, sangtekster og hele plader. The Knife vil for altid minde mig om da jeg flyttede til København i 2005, fik job i FONA og mødte overvældende mange nye mennesker. Deriblandt Nanna. Hun var 16, jeg var 20 - men jeg havde sjældent mødt et menneske jeg havde det så godt med eller har haft så meget til fælles med, og sådan er det stadig, snart seks år efter. 
 
Der er sket meget siden 2005, og The Knife har heldigvis fået den anerkendelse de fortjener. De er ikke længere bare det band, der lavede originalen af "Heartbeats", som José González formåede at gøre helt vildt kedelig. Silent Shout fra 2006 er en af de mest helstøbte og sammenhængende plader jeg nogensinde har hørt, mens Deep Cuts er en ret rodet omgang, hvor der bliver eksperimenteret med MANGE forskellige stilarter, hvoraf de mestrer de fleste til perfektion.

Jeg har svært ved at fremhæve et enkelt nummer, eftersom alt hvad søskendeparret Olof og Karin Dreijer rører ved bliver til guld. Men med kniven for struben har jeg selvfølgelig alligevel et favoritnummer - "You Take My Breath Away" - hvor den underskønne Jenny Wilson bidrager med sin smukke, smukke stemme. Karin Dreijer og Jenny Wilson er nok nogle af de sejeste kvinder i verden. De er så lækre, fordi de også tør at være grimme - se bare her:
<3 The Knife!

søndag den 16. januar 2011

Biutiful

 Min kæreste og jeg ville fejre hans flotte anmeldelse i Berlingske Tidende, samt at jeg er færdig med eksamen i denne omgang. Vi er faktisk meget sjældent i biografen, hvilket er lidt fjollet når jeg er så glad for film, men jeg synes simpelthen, at det er for dyrt. En billet burde koste 50 kr, men sådan er verden jo ikke indrettet. 

Valget stod mellem Aronofsky's Black Swan og ovenstående, og eftersom Biutiful foregår i Barcelona, blev det den. Babel og Amores Perros af samme instruktør er højtelskede eksemplarer i min filmsamling, selvom jeg tuder HVER gang jeg ser dem. Men! Jeg har læst en del interviews med instruktøren om denne film, og han har hver gang betonet, at Biutiful er livsbekræftende og ikke helt så deprimerende som hans tidligere film. Yeah right...!

Dagmar viste den i den store sal, der var godt besøgt denne lørdag aften, og jeg er helt sikker på, at alle gik derfra lettere deprimerede. Det var simpelthen 160 minutters ren elendighed - utrolig godt fortalt, smukt filmet og med forrygende skuespil. Den var sørgelig, god og vigtig, og Javier Bardem er fantastisk. Mange anbefalinger herfra - men måske ikke lige filmen til en date-night. Vi kom lidt slukørede ud i regnvejret, tog bussen hjem, og skyllede filmen væk med nogle kolde øl og masser af god musik. Det var super hyggeligt at holde en lille fest bare os to. :)

fredag den 14. januar 2011

Own Road i Berlingske Tidende

I dag har min fantastiske og dygtige kæreste en dobbeltside i Berlingske Tidende. Han er nemlig Own Road. Tillykke honeypie! :)

Af Kristian Lindberg
Look at those eyes! Foto: Nikolai Linares

tirsdag den 4. januar 2011

Musik i 2010

Ifølge Last.fm er dette de femten kunstnere, som jeg har lyttet mest til på min iPod og min computer i 2010. Det passer nok meget godt, selvom jeg selvfølgelig også hører en del musik på mit stereoanlæg. Der er heller ikke så meget nyt under solen - bortset fra CocoRosie og Zola Jesus - 2010 var virkelig året, hvor jeg begyndte at give sangerinder en chance. Note to self: Det hjælper virkelig at se irriterende piger live. Enten bliver de endnu mere irriterende (og man kan afskrive dem for altid), eller også får man en dyb, dyb respekt for al deres niceness og dygtighed. Det var i hvert fald tilfældet med CocoRosie, som jeg ELSKER - men først da jeg havde set dem to gange til Primavera Festivalen i Barcelona.

1. Xiu Xiu
2. Tegan and Sara
3. Why?
4. Modest Mouse
5. Pulp
6. The Smashing Pumpkins
7. CocoRosie
8. Liars
9. Atlas Sound
10. Animal Collective
11. Håkan Hellström
12. Sparklehorse
13. Marilyn Manson
14. Zola Jesus
15. Lady Gaga

Sparklehorse
Jeg skrev ikke blog i marts, men havde jeg gjort det, havde der helt sikkert været et indlæg med titlen "R.I.P. Mark Linkous", for der mistede verden en virkelig inspirerende, intens og dygtig musiker. Jeg er glad for, at jeg nåede at opleve Sparklehorse live.

mandag den 3. januar 2011

Oh, that's where my money went...

Hej Stefanie! :)
Billederne taler vist for sig selv- FONA har haft en utrolig loyal medarbejder de sidste seks år... :S  
Åh, min smukke Lillen!

Og her er mit nyeste køb, lillesøster Lillen. Hun er opkaldt efter Bonderøven Franks afdøde ged, der vist godt nok var en dreng, men alligevel. Det er min nye arbejdscomputer, så jeg bliver ved med at blogge fra min gode, gamle MacBook, der faktisk ikke har et navn. (Da Simon påpegede det, fik jeg helt dårlig samvittighed...)

Nå ja - og i går købte vi en sofa i IKEA! Billeder følger. :) 
 

søndag den 2. januar 2011

The Strokes

I disse kolde måneder varmer det at lytte til noget RIGTIG coolness - og det er The Strokes leveringsdygtige i. Derudover har jeg mange gode minder tilknyttet musikken - blandt andet var min veninde Christina og jeg til The Strokes koncert i KB-Hallen d. 16. december 2003. Samme aften spillede Marilyn Manson i Valby-Hallen, så Københavns gader vrimlede med enten helt sortklædte unge eller unge i Converse-sko, skinny jeans og solbriller. Ved Rådhuspladsen spottede vi et fint eksempel af sidstnævnte type - og fandt hurtigt ud af, at det var trommeslager Fabrizio fra The Strokes! Vi var starstruck, men fik da forklaret ham vejen ud til Christiania... 

Indtil da havde jeg været lidt ked af at måtte vælge Marilyn Manson fra, men et kort møde med Fab hjalp en hel del på dén tvivl. Koncerten varede i øvrigt kun 56 minutter, men det var 56 fantastiske minutter!

Vi tog nattoget tilbage til Randers, hvor vi egentlig skulle have været til en naturfagsprøve onsdag morgen kl. 08, men når klokken er 05.30 og man står på banegården i Randers efter at have siddet i gangen hele vejen fra København - så siger man til taxamanden at man bare skal hjem i seng. Jeg havde dårlig samvittighed over at have pjækket til den prøve i månedsvis; jeg var tydeligvis en smule mere pligtopfyldende som 18-årig end jeg er nu. :)