søndag den 31. juli 2011

seiffen, pt. I

En af de første feriedage med min familie tilbragte vi i Seiffen, et rent slaraffenland for interesserede i den Erzgebirgische Holzkunst og folk med generel god humoristisk sans. Min far er samler (begge mine forældre samler på forskellige ting - hvor mon jeg har mit samlergen fra!?), og efter at have besøgt byen, kan jeg sagtens forstå hvorfor. Der er noget helt specielt ved at gå rundt mellem alle disse træfigurer, og jeg snuppede også selv en nøddeknækker eller to med hjem, men mere om det i næste indlæg. Silke blev også på denne tur venner med en bunke mennesker, der ikke kunne stå for hendes smukke, forskellige øjne. Til sidst kedede hun sig dog lidt på trappen og fik os til at grine.  

der rennsteig

Den sidste uge af mit østtyske eventyr blev tilbragt i Schmiedefeld, en ganske hyggelig og idyllisk lille by lige midt i Thüringer Wald, og dermed også placeret lige midt på Rennsteig'en, der er en regulær Disneyworld når det kommer til vandrestier i Tyskland. Denne 160 km lange vandresti giver vandrere i alle aldre julelys i øjnene og mudder på skoene, og vi fik da også vandret... lidt... Mest når vi var ude at gå tur med Silke. Min far fik dog vandret noget mere, mest om morgenen, når vi andre stadig lå og boblede under dynen. Så var alle glade. :)

Det var en lidt speciel oplevelse at være i en by som f.eks. Oberdorf, der om sommeren nærmest er en spøgelsesby. Flere af hotellerne og restauranterne har slet ikke åbent før sneen falder - hvilket den til gengæld gør tidligt og med garanti. De store skisportssteder lå helt øde hen, men jeg er mere til blomster og grønne trætoppe end til sne, så i mine øjne var der smukkere end nogensinde.  

lørdag den 30. juli 2011

i don't want to live my life again

De første par dage i Østtyskland boede vi kun et par kilometer fra den tjekkiske grænse - og jeg oplevede en næsten barnlig glæde ved at krydse den en aften. Jeg har før været i Tjekkiet, Prag er en af mine yndlingsbyer, men jeg synes alligevel det er spændende at krydse landegrænser. Vi fandt en afspærret kirke og en overgroet kirkegård i en lille by ved navn Cínovec, og selvom lyset var ved at forsvinde, drog min søster og jeg på en lille fotoekspedition.

fredag den 29. juli 2011

der er noget om snakken...

Onsdag bragte tilfældighederne (blandt andet en kilometerlang kø foran Zoologisk Have) os en tur på Bakken. Et sted jeg ikke har besøgt siden jeg var en 7-8 år, og ikke har nogen klar erindring om - men det er jo et fantastisk sted! Jeg fik lokket min kæreste med op i øverste forlystelse, og dér fik vi farve i kinderne og vendte helt på hovedet. Vi tog også en tur i det ellers ikke så uhyggelige spøgelsestog - men pludselig stod der en rigtig mand på vores vogn og sagde bøh. Jeg blev simpelthen så forskrækket, og hurra for det, sikke en følelse!

Min kærestes forældre gav en frokost på en restaurant med udsigt til alle hestevognene, der stod på række på vejen udenfor. Selvom der var mange mennesker på Bakken virkede det slet ikke klaustrofobisk - måske fordi man gik rundt med visheden om, at Dyrehaven kun lå nogle få meter væk. Duften af popcorn og candyfloss lokkede konstant, og jeg så også nogle churros i en bod. Der var jeg desværre stopmæt, så det må blive næste gang. For jeg skal helt sikkert tilbage! Gerne med nogle venner der har lyst til at prøve en masse ting - jeg elsker forlystelser. :) 

torsdag den 28. juli 2011

Zwergen-Park Trusetal

Når man kører rundt i Thüringen, kan man være heldig at støde på en havenisse eller to. Vi ville gerne se endnu flere, så vi tog på udflugt til Trusetal og besøgte deres Zwergen-Park. Det er et meget besynderligt lille område FYLDT med havenisser i alle former og størrelser; i parken kan man køre verdens korteste tur med et lille tog; i shoppen kan man købe sig sin egen havenisse, og på museet udstilles nogle ældgamle og skrøbelige fætre under et beskyttende tag. Ved ankomsten måtte vi vente et par minutter ved indgangen, da billetsælgeren også var fungerende togfører og bratwurstvarmer, og i det hele taget var stemningen ret uhøjtidelig. 

Silke var en anelse utålmodig og væltede en havenisse - men det kan umuligt være første gang det sker. Man får også en lille smule lyst til at give dem et ordentligt spark - ligesom de små gnomes, der render rundt ved Weasley'ernes hus i Harry Potter. Apropos fiktionsnisser fik vi pludselig øje på Nisselægen David på en gynge i et træ - TOTALT yndlingsbarndomstegneserie, som jeg har set hundrede tusinde gange med min søster og Louise.

onsdag den 27. juli 2011

Erfurt, Italy

Vi har det meste af ugen spist rigtig solid tysk mad - godt med schnitzler og brasede kartofler. Det er jo ikke så dårligt i små mængder, men efter nogle dage havde vi brug for noget helt andet, så i Erfurt besøgte vi en skøn italiensk restaurant ved floden. Den søde kvindelige tjener talte ikke rigtig tysk og slet ikke engelsk, men med en blanding af spansk, italiensk og pegefingre gik det hele, og vi fik super lækker mad. Vi mødte igen Musen og fik Silke til at posere en masse mærkelige steder. 

tirsdag den 26. juli 2011

Erfurt Tourist-Style

Erfurt var efter Dresden det nærmeste jeg kom på en storby - men nu var det jo heller ikke ligefrem en storbyferie jeg var taget på, så det gjorde ingenting. Dog kriblede det lidt ved synet af de mange butikker, der lokkede med udsalg, og som det øverste billede afslører, hamstrede jeg et par sommerkjoler i H&M til ingen penge. Jeg mødte også "Die Maus", som simpelthen er så supernuttet. I Erfurt ligger den såkaldte "Krämerbrücke", der sender tankerne længere sydpå - for mit vedkommende til Firenze, der har den smukkeste købmandsbro overhovedet. Den gigantiske Jomfru Maria med sin lillebitte døde søn i armene skulle I heller ikke snydes for - det er altså ikke helt heldigt lavet, men når byen nu også har denne fantastisk smukke domkirke, kan det vel opveje hinanden lidt. 

Den miserable billedredigering og den noget triste "lomo-ish" funktion på photobucket er her brugt i et forsøg på at skjule, at der var skidedårligt vejr det meste af dagen. Himlen var grå og åbnede sig flere gange. Vi søgte ly for regnen i en port til et nonnekloster, hvor jeg delte et bæger frisk frugt med min søster, og hvor hunden charmerede alle de omkringstående (som sædvanligt).

mandag den 25. juli 2011

Rollin' With My Homies

På en rar og solbeskinnet dag i Tyskland besøgte jeg Weimar og mine gode venner Goethe og Schiller. De stod placeret foran rådhuset, hvor Weimarrepublikken blev stiftet efter den første verdenskrig. Historiens vingesus blæste mig nærmest omkuld - hvordan kan SÅ mange vigtige begivenheder og personer have hjemme i sådan en lille by? Næsten alle husene var beklædt med en fin plade, der fortalte hvilken kendis (altså - kendisser for en tyskstuderende som mig, i hvert fald) der tidligere havde boet, ferieret eller gået på toilettet i området, og Goethes havehus på nederste billede skulle efter sigende være Tysklands mest fotograferede hus. Jov jov. Rundturen i Weimar sluttede passende nok i en kold krypt ved Goethe og Schillers kister. Der var ældgamle kister - fra fyrster og fyrstinder og alle deres børn, der i de fleste tilfælde døde tidligt. En dejlig uhyggelig afslutning på en rigtig hyggelig dag, og Weimar er bestemt en anbefalelsesværdig gammel, hyggelig by - også selvom man ikke er specielt historieinteresseret. Her er grønne parker, spændende små butikker og masser af bratwurst (sidstnævnte holdte jeg mig dog langt fra - pølser er ikke ligefrem min livret.) 

søndag den 24. juli 2011

On the Road

Det her var min udsigt det meste af dagen i går. I går morges forlod min familie og jeg vores lille helle midt i Thüringer Wald og vendte tilbage til virkeligheden. Ugen har været uden internet og stort set uden TV, så vi fik os en grim overraskelse, da vi tændte for bilradioen. Jeg er - ligesom alle andre - utrolig berørt af tragedien i Norge. Jeg kan ikke sige noget, der ikke allerede er blevet sagt. Jeg var selv meget aktiv i ungdomspolitik for ti år siden, og det er helt ufatteligt og forkert, at sådan noget skulle ramme idealistiske unge. Dagen i går gik altså med motorvejskø, tyske nyhedsopdateringer, regnvejr, Burger King, grænsekiosk og for mit vedkommende et tog fra Fredericia til København. Nu er jeg hjemme for første gang i tre uger, og i dag skal jeg bare sove og hygge med min dejlige kæreste. God søndag, alle sammen.

lørdag den 16. juli 2011

Om pelikaner og storke

Nu er det jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, at jeg er mere end almindeligt glad for dyr. Men udover pingviner har fugle aldrig sagt mig det helt store. Bevares, jeg elskede da min lille Pelle så meget, som man nu kan elske en ikke-tam undulat, men jeg har altid været mere fascineret af de store pattedyr. Men det er jo en STOR fejl, erkender jeg nu. Fugle er noget af det sjoveste. Forleden var jeg i Dresden Zoologiske Have, og jeg tilbragte nok en hel time hos pelikanerne, der er fløjet (høhø) direkte ind på listen over mine yndlingsdyr. De ville gerne snakke og fortælle og spise og vralte, og jeg faldt pladask for dem. Strudsen er heller ikke sådan at kimse af, og som dansker er det jo efterhånden en sjældenhed at se storke, så jeg blev helt glad, da den kom spankulerende forbi.

I øvrigt har jeg lige læst, at det heller ikke denne gang lykkedes et storkepar at opfostre unger i Danmark. De tre små pus blev godt nok udklækkede, men deres forældre kunne simpelthen ikke finde nok føde i området (der er drænet og bruges til landbrug), så de døde af sult. Tankevækkende, når man kun skal nogle få kilometer syd for grænsen for at finde storke i hobetal - tyskerne er bare noget bedre til at lægge marker brak for naturens skyld. Med den siddende regering sker der nok ikke ændringer lige foreløbigt, så man må bare håbe, at storkene er tålmodige og ikke helt dropper Danmark.

fredag den 15. juli 2011

Goethe-Institut Dresden

Her på Goethe-Instituttet har jeg gået i skole de sidste to uger, sammen med virkelig mange andre. Et forsigtigt bud er 150 mennesker, men ud af dem er der også nogle, der bor fast i Dresden og har gået til undervisning i længere tid. I dag er min sidste dag, og det er godt nok gået hurtigt. Men jeg glæder mig nu også til at holde ferie med min familie. Jeg har i øvrigt ikke noget internet den næste uges tid, så ha' det godt og pas på hinanden!   

onsdag den 13. juli 2011

Dresden 1945

Hvis man nu ikke liiiige har fulgt med i historietimerne, kan jeg fortælle, at jeg i øjeblikket befinder mig i den tyske by, der blev allermest smadret under WWII. Den 13. februar 1945 blev hele byen bombet til ukendelighed, og et sted mellem 25.000 og 100.000 mennesker blev dræbt. Og hvor er jeg bare træt af at høre på, at det var tyskernes egen skyld - men lad nu det ligge. Byen er siden blevet bygget op igen, sten for sten, og det er noget af dét, der gør Dresden så spændende. 

 I Danmark tester vi som bekendt de der helvedes-sirener den første onsdag i maj. Det er nok den uhyggeligste lyd jeg kender, og selvom jeg altid er forberedt på det, er det lige ubehageligt hver gang. I eftermiddags tog jeg mig en lille middagslur - men blev vækket af... sirenerne. Bagefter rungede en hul, tysk, alvorlig stemme ud af nogle fjerne højttalere, men det var selvfølgelig helt umuligt at tyde ordlyden. Jeg er ret overbevist om, at der i vore dage ikke lige kommer et umotiveret og ikke-varslet luftangreb på Dresden, men mit hjerte sad helt oppe i halsen i et par minutter, indtil jeg besluttede mig for, at det må være test-dag for de dresdenske sirener. 

I princippet har jeg stadig ikke fundet ud af om det bare var en test, men jeg har siden været et smut inde i byen og i supermarkedet, og der hersker hverken panik eller hamstring af fødevarer, så alt taler for min teori. Men en anden gang vil jeg gerne lige advares lidt i forvejen, okay? 

Heeresbäckerei

Her et par billeder af mit beskedne hjem. Det er helt med vilje, at jeg ikke har ryddet op før jeg tog billederne, for så ville værelset være endnu mere upersonligt og klinisk at se på... Eller noget... Værelset mangler ingenting - her er eget badeværelse, et køleskab og et par kogeplader, så det er rent faktisk muligt at lave mad herhjemme, og dermed spare lidt penge på madkontoen. Min mor har spurgt mig, om jeg så bare har levet af pasta, men det kunne jeg selvfølgelig aldrig finde på. Jeg spiser skam også knækbrød og frugt. Et fjernsyn har jeg såmænd også, og alt efter hvornår på dagen jeg laver lektier, har jeg Tour de France eller kvindefodbold kørende i baggrunden. Mit sporvognsstop ligger kun to stop fra Goethe-Instituttets sporvognsstop, men man skulle da være et skarn, hvis man ikke udnyttede sit månedskort. To stop er altså også ret langt at gå, der klokken lidt i otte om morgenen.