torsdag den 29. september 2011

i'm standing on air

I søndags åbnede Tivoli dørene for sidste gang denne sommer, og med fribilletter til både indgang og turpas brændende i lommen, drog Rannvá og jeg afsted. Min forkølelse valgte at toppe på netop denne dag, men jeg havde været forudseende og rendte rundt med en rulle toiletpapir i tasken. Meget charmerende. Jeg fik lokket Rannvá med i Himmelskibet som det første, og det er og bliver altså min yndlingsforlystelse i den gamle have. Dæmonen blev også prøvet flere gange, for de første timer var der stort set ingen kø. En hyggelig tur i Den Flyvende Kuffert gjorde os liiiige overmodige nok, og før jeg nåede at tænke nærmere over det, sad vi fastspændt i den forfærdelige Drage. Trods min store kærlighed til alle slags forlystelser - jo vildere jo bedre - sprang jeg behændigt over den, da min søster og jeg sidst var i Tivoli, og nu huskede jeg hvorfor. Altså. Lad mig bare slå fast, at det ikke er ideelt at dreje hurtigere og hurtigere rundt (imens man samtidig vender på hovedet), når man i forvejen er svimmel og har en lille smule feber. Det er lidt pinligt, men den slog mig fuldstændig ud. De næste tre kvarter blev derfor tilbragt på en bænk ved søen med en cola i hånden, men det er jo også en del af en Tivoli-tur, og vi hyggede os i det gode vejr. Resten af ugen har jeg bare været forkølet og gået til forelæsning - og været forkølet og gået på arbejde. Ikke så meget spændende dér.     

torsdag den 22. september 2011

effi briest

Sidste uges forelæsning om tysk filmhistorie fik mig til endnu engang at se den helt utroligt gode Effi Briest-filmatisering af Fassbinder - efter en roman af Theodor Fontane (faktisk min all-time favorit blandt de tyske romaner). Bogen er fra 1896 og handler om den syttenårige Effi, der bliver gift med den over dobbelt så gamle Baron von Instetten. Han er venlig nok, men behandler hende som et barn, og hun bliver hurtigt fascineret af en af husets venner, Major Crampas (i filmen den nydelige herre på tredje billede). Derfra går det hastigt ned af bakke for vores unge veninde, men det er en smukt beskrevet deroute. Filmen er fra 1974 og nok min yndlings sort/hvid film nogensinde. Den har nogle helt fantastiske scener, og den er meget, meget overbevisende. En klar anbefaling herfra!

onsdag den 21. september 2011

festival of endless gratitude - søndag

Søndag var festivalens sidste dag, og den startede (lidt for) tidligt med Own Road-koncert på den lille scene. Det er faktisk ved at være nogle måneder siden jeg sidst hørte min kæreste spille, selvom han ikke ligefrem har ligget på den lade side hen over sommeren. Det var en rigtig god koncert, og det tror jeg også, at resten af det beskedent fremmødte publikum syntes. På lørdag skal han spille igen til Æter-Dag på Mayhem på Nørrebro - 11 bands, 50 kroner, og yours truly vil være at finde bag baren.

søndag den 18. september 2011

all those beautiful colored lights

Åh, jeg er stopmæt af kærlighed, smukke lys, god musik og fantastisk stemning. Men det er heldigvis ikke slut endnu! I dag tager Festival of Endless Gratitude en hæsblæsende slutspurt, når selveste min kæreste åbner for musikken denne smukke søndag. Indrømmet, jeg er en lille smule ramt efter i går. Pludselig dukkede Mark og Frederik op, og dem har jeg ikke set alt for længe, så der røg en ekstra øl eller to på dén bekostning. Og hvem kan undgå at blive helt tryllebundet af det smukke lysshow? Rannvá har i øvrigt en grund til at se forurettet ud med en hånd holdt oppe i den blå luft - hun holder faktisk på en usynlig tråd, der senere blev brugt som instrument, og kan derfor ikke flytte sig ud af kameraets ubarmhjertige søgelys. :) Men mere om Rannvá og den usynlige snor senere. Nu må jeg afsted.

fredag den 16. september 2011

festival of endless gratitude - torsdag

Dagen i går var helt fantastisk på mange måder. Formiddagen bød på tre timers tysk filmhistorie, og jeg kunne med sikkerhed i stemmen række hånden op og svare på spørgsmål om Fassbinder og Riefenstahl. Succes! Bagefter var min kæreste og jeg i stemmeboksen, og så fik jeg mig en velfortjent middagslur. Og så slog Festival of Endless Gratitude dørene op for første gang i år, og hvor ER der bare fint! De frivillige har knoklet i dagevis, og min veninde har sammen med andre syet og syet for at lave de fantastiske overhæng. I går var jeg helt klart mest imponeret af hollandske Jozef van Wissem på nederste billede - han spillede tryllebindende sange på sin lut. 27 strenge! Hans musik har i øvrigt været brugt til Sims: Medieval-spillet, så kom ikke og sig, at FoEG og lut ikke er moderne! Jeg tog relativt tidligt hjem, da det kriblede i kroppen efter at kigge valg på tv. Og det endte som det skulle! Jeg er så glad for og stolt over, at Danmark har fået vores første kvindelige statsminister.  

tirsdag den 13. september 2011

more naps at noontime!

Jeg tænkte, at det var på tide I mødte mine nye hundevenner! Jeg har efterhånden gået tur med dem et par gange, men det er altså ikke så nemt få dem fotograferet. Bailey, den fine lysebrune, gør nemlig af mig, hver gang jeg peger kameraet i hendes retning. Det er virkelig underligt, hendes ejer ved heller ikke, hvor hun har det fra - hun er bare et bette pus på ti måneder. Desværre vil hun meget gerne jage biler, så hun er altid i snor. Storesøster Ozzy er noget mere rolig og tøffer som regel afsted nogle meter foran os. Hun har det herligste fjæs!  De er begge border collier. <3 I dag var vi en tur ved stranden. Det var MEGET blæsende, men jeg trængte i dén grad også til noget frisk luft, efter tre timers forelæsning om svensk og fransk stumfilm. Da jeg kom hjem forsøgte jeg at læse lidt lektier, og jeg fik da også læst en tre-fire sider om tysk stumfilm inden jeg faldt i søvn. 

mandag den 12. september 2011

brænder byen ned

Nogle dage er det bare LIDT sjovere at gå på arbejde, og i dag var sådan en dag. Vi fik besøg af Suspekt, der skrev autografer i lange baner og snakkede om lækre damer. "Backstage" var ude hos mig på lageret, og jeg sad i to stive timer med blikket fikseret på en kasse sodavand og to skåle med lækre frugtstykker, som jeg ikke måtte spise. "Sådan nogle badboys spiser da ikke frugt", tænkte jeg og spiste et stykke pære, og ganske rigtigt - de spiste ikke så meget som bare en enkelt, lille blomme. Men de var nu ret flinke alligevel. De gav mig alle et fast håndtryk og præsenterede sig da de kom - hvorfor ved jeg faktisk ikke helt, måske troede de, at jeg var den med styr på tingene. Senere fik jeg også lavet et utrolig kikset håndtegn/highfive til den ene af dem (det var ham der startede! -jeg er det mindst street menneske, jeg kender), men han var sød nok til ikke at grine. Musikken er mildest talt stadig ikke lige mig, men de er altså nogle flinke fyre. Og da de var gået, drak jeg én af deres colaer. Totalt god dag.  

onsdag den 7. september 2011

the walking dead

The Walking Dead er på papiret den helt perfekte tv-serie for mig. Jeg er vild med ALT, der involverer apokalyptiske scenarier, og her bliver det meste af jordens befolkning udraderet af en virus, der endda også får mange af dem til at vågne igen. Instruktøren er en vis Frank Darabont, i min verden en ganske populær herre, da han har instrueret tre af de rigtig gode Stephen King-filmatiseringer, nemlig The Green Mile, The Mist og The Shawshank Redemption. The Walking Dead kunne også godt være skrevet af Stephen King, og det postapokalyptiske samfund har da også visse ligheder med den verden, vi møder i The Stand.

Serien så dagens lys sidste år med kun seks afsnit i første sæson; anden sæson kommer til oktober og er på tretten afsnit. Jeg skal helt sikkert kigge med, for jeg tror aldrig, at jeg har set så vellavede og skræmmende zombier. De øvrige karakterer er ikke alle lige overbevisende, men det er til at leve med. Det er ret god underholdning.

tirsdag den 6. september 2011

le voyage dans la lune

Første skoledag er nu overstået, og jeg er fyldt op med den allerbedste følelse af forventninger og forhåbninger, for denne første forelæsning tegnede virkelig godt. Jeg har seks timers forelæsning om ugen, alle med den samme underviser, så jeg var noget spændt på at møde ham. Præsentationen af stoffet betyder virkelig alting - jeg havde en helt fantastisk geografilærer i gymnasiet, der gjorde ALT interessant, men jeg har samtidig haft en underviser i litteratur, der i et halvt års tid slog min læselyst ihjel. And behold! Jeg har fået den sejeste underviser nogensinde. 

Filmhistorien bliver på dette kursus anskuet kronologisk, hvilket sådan set giver meget god mening, så i dag stod den på filmens begyndelse, helt korte film og de tidlige stumfilm. Og jeg har fundet mig en ny helt; tryllekunstneren Méliés. Han lavede den allerførste science fiction-film; A Trip to the Moon/ Le voyage dans la lune og andre finurlige kortfilm. Vi så naturligvis også andre, mindre vellykkede forsøg på special effects, og tilsat underviserens tørre, ironiske humor blev det hurtigt den allerbedste forelæsning jeg nogensinde har overværet. Det tegner godt!

Jeg ELSKER månen. Og jeg ELSKER The Mighty Boosh og deres fortolkning af månen. Før i dag vidste jeg ikke, hvor de tydeligvis har fundet deres inspiration, men det gør det faktisk kun endnu bedre. Derudover er en af mine yndlingsmusikvideoer, videoen til Tonight, Tonight af the Smashing Pumpkins, inspireret af netop denne kunstner og hans film, så den har jeg lige set en syv-otte gange siden jeg kom hjem. Imens har jeg flere gange været ved at trykke KØB til en billet til selvsamme the Smashing Pumpkins i Den Grå Hal - men jeg har simpelthen ikke femhundredetyve kroner lige nu. Billy Corgan og resten af det gamle band har en stor andel i min beslutning om at flytte til København i sin tid, men det er en helt anden historie. Jeg trøster mig selv med, at jeg har set Smashing Pumpkins to gange tidligere, men stadigvæk... Det har været mit yndlingsband i så mange år...

torsdag den 1. september 2011

start over new

Jeg svæver stadig rundt i de højere luftlag efter eksamen i tirsdags. Jeg har givet mig selv en eksamensgave - Annes egern blev fluks bestilt hjem og pynter nu i stuen. Hun skal dog have en bedre og mere permanent plads på et tidspunkt. Penge har jeg også brugt på bog og kompendium til mit nye fag; film- og mediehistorie, der starter på tirsdag. (Hurra, en universitetsbog med Leo på forsiden! Awesome!) Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang! Og det er en fornemmelse, jeg ellers ikke har haft i et stykke tid. BA-opgave skal jeg også skrive i dette efterår, og jeg har mod på det hele. Også selvom kalenderen nu siger første september, og mine soldepoter ikke engang er fyldt halvvejs op. Jeg er glad og tilfreds, og det er fandme rart. :)