torsdag den 29. september 2011

.i'm standing on air.

I søndags åbnede Tivoli dørene for sidste gang denne sommer, og med fribilletter til både indgang og turpas brændende i lommen, drog Rannvá og jeg afsted. Min forkølelse valgte at toppe på netop denne dag, men jeg havde været forudseende og rendte rundt med en rulle toiletpapir i tasken. Meget charmerende. Jeg fik lokket Rannvá med i Himmelskibet som det første, og det er og bliver altså min yndlingsforlystelse i den gamle have. Dæmonen blev også prøvet flere gange, for de første timer var der stort set ingen kø. En hyggelig tur i Den Flyvende Kuffert gjorde os liiiige overmodige nok, og før jeg nåede at tænke nærmere over det, sad vi fastspændt i den forfærdelige Drage. Trods min store kærlighed til alle slags forlystelser - jo vildere jo bedre - sprang jeg behændigt over den, da min søster og jeg sidst var i Tivoli, og nu huskede jeg hvorfor. Altså. Lad mig bare slå fast, at det ikke er ideelt at dreje hurtigere og hurtigere rundt (imens man samtidig vender på hovedet), når man i forvejen er svimmel og har en lille smule feber. Det er lidt pinligt, men den slog mig fuldstændig ud. De næste tre kvarter blev derfor tilbragt på en bænk ved søen med en cola i hånden, men det er jo også en del af en Tivoli-tur, og vi hyggede os i det gode vejr. Resten af ugen har jeg bare været forkølet og gået til forelæsning - og været forkølet og gået på arbejde. Ikke så meget spændende dér.     

mandag den 26. september 2011

.æter dag på mayhem.

I lørdags blev der afholdt Æter Dag på Mayhem, der ligger på Ragnhildsgade, lige på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro. Jeg kan virkelig godt lide stedet, sidst var jeg til loppemarked i maj. Twirly Mist åbnede ballet med en super god koncert - hans mørke vokal fungerede virkelig godt til de elektroniske loops. Twirly Mist er Mikkel, arrangør af festivalen sammen med min kæreste, og ejer af Æter butikken i Jægersborggade - han spiller desværre alt for sjældent live, men når han gør, er det virkelig godt! Næste navn på plakaten var Moongazing Hare, søde David fra Fanø, med sin kun anden (og en halv) koncert - og hvilken en af slagsen! Hans stemme er kuldegysfremkaldende på den helt rigtige måde, og hans koncert varslede for mig efterårets komme. Han havde i dagens anledning sin bror med på guitar, og Simon gæstede også scenen i et enkelt nummer. I dag har David besøgt os her på Amager, og jeg kunne snakke med fra mit sygeleje her i sofaen - det var virkelig dejligt at se ham igen.

De to første koncerter var meget forskellige, og diversiteten skulle vise sig endnu tydeligere med det tredje band Ajuna. Som man måske kan fornemme på billedet, blev der her skruet gevaldigt op for både volume og intensitet - jeg er sjældent blevet blæst sådan igennem! Det var simpelthen så vanvittigt imponerende at høre forsangeren skrige og growle - man kan i øvrigt mene hvad man vil om musikken (som jeg var ret vild med), men man kan ikke undgå at blive helt overvældet af at opleve sådan en vokal live. Det var tre meget forskellige koncerter, men det var også de tre bedste, synes jeg. En virkelig god koncertdag! Senere stod Rannvá og jeg i baren, og klokken ti måtte jeg desværre overgive mig til forkølelsen og tage hjem, men det jeg nåede at opleve var rigtig godt.     

søndag den 25. september 2011

.hello i love you.

Jeg synes det var på tide til lidt mere kærlighed til Svampebob. Jeg kan vende tilbage til det igen og igen, og det er så absurd, morsomt og stenet. Det er jeg heldigvis ikke den eneste der synes, og på 9gag, som jeg i øvrigt kun kan anbefale (pas på - det er virkelig en overspringshandling der vil noget!), kan man finde forrygende mængder fan-art og screenshots. 

fredag den 23. september 2011

.unsereins darf nie zu den zuschauern gehören!

Min søde kæreste blev efter Festival of Endless Gratitude ramt af en slem forkølelse, og efter at have passet og plejet ham et par dage, blev jeg i går selv ramt - midt under en forelæsning om dansk film i fyrrene. De sidste to dage er verden altså blevet set fra min sofa, og der har udsigten været som ovenfor. Et nyt nummer af Supporteren, AaB-fanklubbens medlemsblad, lå og ventede på mig i postkassen, og jeg har derfor hygget mig med interviews med både Chris Rolfe og Jeppe Curth. Jeg har også haft et gensyn med Bliktrommen, der ligesom Effi Briest er et sjældent eksempel på en vellykket filmatisering af en fantastisk roman. Den handler om lille Oskar, der på sin tre-års fødselsdag beslutter sig for, at han ikke vil vokse mere. Han vandrer gennem nazismens Tyskland, trommer på sin bliktromme og skriger, så glas må springe. Endnu en anbefaling herfra. :)

torsdag den 22. september 2011

.effi briest.

Sidste uges forelæsning om tysk filmhistorie fik mig til endnu engang at se den helt utroligt gode Effi Briest-filmatisering af Fassbinder - efter en roman af Theodor Fontane (faktisk min all-time favorit blandt de tyske romaner). Bogen er fra 1896 og handler om den syttenårige Effi, der bliver gift med den over dobbelt så gamle Baron von Instetten. Han er venlig nok, men behandler hende som et barn, og hun bliver hurtigt fascineret af en af husets venner, Major Crampas (i filmen den nydelige herre på tredje billede). Derfra går det hastigt ned af bakke for vores unge veninde, men det er en smukt beskrevet deroute. Filmen er fra 1974 og nok min yndlings sort/hvid film nogensinde. Den har nogle helt fantastiske scener, og den er meget, meget overbevisende. En klar anbefaling herfra!

onsdag den 21. september 2011

.festival of endless gratitude - søndag.

Søndag var festivalens sidste dag, og den startede (lidt for) tidligt med Own Road-koncert på den lille scene. Det er faktisk ved at være nogle måneder siden jeg sidst hørte min kæreste spille, selvom han ikke ligefrem har ligget på den lade side hen over sommeren. Det var en rigtig god koncert, og det tror jeg også, at resten af det beskedent fremmødte publikum syntes. På lørdag skal han spille igen til Æter-Dag på Mayhem på Nørrebro - 11 bands, 50 kroner, og yours truly vil være at finde bag baren sammen med Rannvá. :) 

mandag den 19. september 2011

.yuri landman & the home swingers.

Til festivalen var der også en workshop, hvor man kunne bygge sit helt eget instrument, lære at spille på det - og optræde med det til en koncert. Kunstneren bag var Yuri Landman, en yderst charmerende og talentfuld hollænder, og Rannvá var så heldig at deltage i workshoppen. Her er hun med sin flotte Home Swinger!
Der var i alt otte deltagende til koncerten. Her er Emma og Rannvá liiiiidt nervøse for, at de ikke kan huske det hele.
Men de klarede den nu rigtig fint! :) Det var en helt fantastisk koncert. Med to trommeslagere og to guitarister og altmuligmanden Yuri, der ikke stod stille et eneste øjeblik, var de otte home swingers virkelig et fint indslag.
Her spiller Yuri på den føromtalte usynlige snor. Det lød HELT overdrevet fedt! Der er mange lyde i sådan en lille tråd.
  Han havde også andre hjemmelavede instrumenter. Her et virkelig fint guitarlignende ét af slagsen.
Det var en virkelig enestående koncert, og helt klart det bedste, jeg har set på festivalen i år. :)

søndag den 18. september 2011

.festival of endless gratitude - lørdag.

Lørdag aften var uden sammenligning festivalens bedste. Både hvad angår musikken, men der var også bare en virkelig, virkelig god stemning - og megaflot lys i rummet. Cam Deas (første billede) var noget af det bedste jeg så sidste år, så jeg havde ret store forventninger. Jeg blev lidt skuffet. Det var bare ren afstraffelse af den stakkels guitar; han hev og flåede i strengene, så de sprang på stribe. Eller. Én streng sprang i hvert fald. På billedet er det dog ret stille og roligt - der spiller han bare med en violinbue. Maden var vegetarisk og storartet, og resten af aftenens program var bare virkelig godt. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvad der var hvad, men det var godt! :)

.all those beautiful colored lights.

Åh, jeg er stopmæt af kærlighed, smukke lys, god musik og fantastisk stemning. Men det er heldigvis ikke slut endnu! I dag tager Festival of Endless Gratitude en hæsblæsende slutspurt, når selveste min kæreste åbner for musikken denne smukke søndag. Indrømmet, jeg er en lille smule ramt efter i går. Pludselig dukkede Mark og Frederik op, og dem har jeg ikke set alt for længe, så der røg en ekstra øl eller to på dén bekostning. Og hvem kan undgå at blive helt tryllebundet af det smukke lysshow? Rannvá har i øvrigt en grund til at se forurettet ud med en hånd holdt oppe i den blå luft - hun holder faktisk på en usynlig tråd, der senere blev brugt som instrument, og kan derfor ikke flytte sig ud af kameraets ubarmhjertige søgelys. :) Men mere om Rannvá og den usynlige snor senere. Nu må jeg afsted.

fredag den 16. september 2011

.festival of endless gratitude - torsdag.

Dagen i går var helt fantastisk på mange måder. Formiddagen bød på tre timers tysk filmhistorie, og jeg kunne med sikkerhed i stemmen række hånden op og svare på spørgsmål om Fassbinder og Riefenstahl. Succes! Bagefter var min kæreste og jeg i stemmeboksen, og så fik jeg mig en velfortjent middagslur. Og så slog Festival of Endless Gratitude dørene op for første gang i år, og hvor ER der bare fint! De frivillige har knoklet i dagevis, og Rannvá har sammen med andre syet og syet for at lave de fantastiske overhæng. I går var jeg helt klart mest imponeret af hollandske Jozef van Wissem på nederste billede - han spillede tryllebindende sange på sin lut. 27 strenge! Hans musik har i øvrigt været brugt til Sims: Medieval-spillet, så kom ikke og sig, at FoEG og lut ikke er moderne! Jeg tog relativt tidligt hjem, da det kriblede i kroppen efter at kigge valg på tv. Og det endte som det skulle! Jeg er så glad for og stolt over, at Danmark har fået vores første kvindelige statsminister.