lørdag den 22. oktober 2011

oh no you didn't

I nat drømte jeg om dette puslespil - og det er ikke første gang. Det hjemsøger mig og håner mig med, at jeg aldrig fik lagt det færdigt. I min drøm har det store konsekvenser med dette ufærdige puslespil, og jeg skal sådan skynde mig at fuldende det. Desværre har jeg i drømmen ingen arme, så det komplicerer tingene noget. Min underbevidsthed er tydeligvis ikke tilfreds med, at jeg for første gang nogensinde ikke gad lægge de sidste brikker på plads, og derfor lagde et ufærdigt spil tilbage i æsken. Men altså. Det er jo bare et træ og nogle buske. Boring stuff. Desuden fyldte det hele bordet. 

In other news: jeg er stadig lidt skravlet og høflet. Jeg cyklede en lille tur i morges, men jeg bliver under dynen resten af dagen for at være helt frisk til i morgen aften, når Simon og jeg skal til Death In June-koncert i Pumpehuset. Jeg har kun et par afsnit tilbage af Freaks and Geeks, og jeg bliver mere og mere vild med den serie. Der kunne altså godt have været et par sæsoner eller tre mere.  

onsdag den 19. oktober 2011

det mørke tårn

Sidste år forærede jeg min far disse to Dark Tower tegneserier (også disse kategoriserer jeg dog som graphic novels, både her og i mine tanker), der omhandler revolvermanden Roland, som jeg lærte at elske gennem syv mere eller mindre fantastiske romaner. Jeg har med vilje ventet med at læse tegneserierne til bøgerne var læst - mest for ikke at få afsløret noget af historien - og det kan jeg kun anbefale. Jeg tror i virkeligheden ikke, at man kan få ret meget ud af tegneserierne, hvis man ikke har læst bøgerne. Der er ret mange ting der er underforståede - og teksten er sparsom. 

På plussiden er selve tegneseriernes eksistens. Simpelthen. Jeg er blevet fuldstændig draget ind i Mid-World, og jeg har haft svært ved at slippe bøgerne siden jeg afsluttede dem, så jeg leder efter alt det Dark Tower-relaterede artwork jeg kan komme af sted med. Tegningerne er fantastisk flotte, også selvom Roland ikke ser helt sådan ud i mit hoved som her. På minussiden overskygger den elendige danske oversættelse alting. Jeg har det i forvejen lidt svært med de danske oversættelser af Stephen King-værker, men her bliver det altså helt slemt. På trods af den beskedne mængde tekst fandt jeg flere stave- og tastefejl (er der overhovedet blevet læst korrektur?), og det er simpelthen for useriøst. Derudover virker teksten unødvendigt fordansket, men det kan også hænge sammen med, at jeg har læst alle syv bøger på engelsk. Man kan og skal jo nok ikke oversætte "the man in black fled across the desert - and the gunslinger followed" (romanens berømte første sætning) med andet end "manden i sort flygtede over ørkenen - og revolvermanden fulgte efter" - men det lyder bare helt forkert i mine ører.

Alt i alt var den danske oversættelse for forstyrrende til, at jeg virkelig kunne nyde gensynet med Mid-World. Det er en skam, for tegningerne er som sagt virkelig flotte, og det taler til min indre nørd, at alting ikke bliver skåret ud i pap. Jeg tjekker liiige priserne på den engelske udgave... 

søndag den 16. oktober 2011

to cast divine arrows into her soul

Åh, sikke dog en fantastisk dag i går, fyldt med kærlighed, dejlige mennesker og opløftet stemning. Bruden var utroligt smuk - jeg var helt vild med hendes yndige, korte kjole og hendes frisure, der godt nok ikke er helt nem at se på det lettere slørede billede, men I får altså ikke flere billeder fra hverken kirken eller festen - ikke alting behøver blive delt med hele verden. (Men jeg kan afsløre, at jeg næsten begyndte at tude under brudens tale, og at vores nye miljøminister havde skrevet en rigtig god sang til sin bedste veninde.) Festen blev holdt i Raadvad i idylliske omgivelser, og jeg fik fornøjelsen af at se min kæreste i jakkesæt for første gang nogensinde. En boblende glæde var at se i de store smil hos både brudepar og gæster, og jeg blev helt opløftet af at være omgivet af så meget kærlighed. Efter rørende og sjove taler og en dejlig middag, var der fest resten af natten, og i morges kunne vi stå op til en lækker, lækker brunch (og cola!) før turen igen gik tilbage til København. Et bryllup er godt nok noget helt specielt, og jeg er så glad for at have oplevet et så dejligt et af slagsen.  

lørdag den 15. oktober 2011

wrapped up in books

Da jeg kom hjem fra Jylland, lå Craig Thompsons nyeste graphic novel, Habibi, og ventede på mig på skrivebordet. Aftalen, jeg havde indgået med mig selv, har ellers afholdt mig fra at købe nye bøger før jeg har læst alle dem, der står ulæste på hylden. Men når det nu er forfatteren til en af mine yndlingsbøger overhovedet - den uovertrufne Blankets, eller på dansk - En Dyne af Sne. Jeg har tænkt mig at læse Habibi og genlæse Blankets i efterårsferien, og mon ikke jeg skriver lidt mere om dem til den tid? Indtil videre har den fået en fin plads i reolen blandt mine andre graphic novels. 

I dag skal min kæreste og jeg til bryllup - først i en kirke på Nørrebro, og så til fest et sted i Nordsjælland. En af hans gode venner skal giftes, og der er ikke sparet på noget - vi skal også overnatte. Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg er sikker på, at det bliver en rigtig god weekend. Jeg har bare aldrig været til et bryllup før, så jeg er lidt spændt på, hvad der kommer til at ske. :)

fredag den 14. oktober 2011

á l'intérieur & martyrs

Hvis det hele nu er blevet lidt for hyggeligt hjemme i sofaen og du har brug for at blive rusket lidt i, blive forarget, skræmt og forfærdet, så kan jeg kun anbefale jer at se disse franske horror-mesterværker. I øvrigt er jeg godt klar over, at jeg bruger ordet "mesterværk" relativt meget, men nu er jeg heldigvis i den situation, at jeg helt selv kan bestemme over sprogbruget på min blog. Desuden er det jo ikke sådan, at jeg decideret anmelder - derimod anbefaler jeg, og her følger én af slagsen.

Á l'Intérieur (2007) er helt uden sammenligning den blodigste film, jeg nogensinde har set. Men ulig de fleste andre film med en overflod (høhø) af blod, er dette faktisk en rigtig god historie med virkelig overbevisende skuespil, der giver den helt rigtige ubehagelige fornemmelse i maven. Vores gravide hovedperson Sarah mister i starten af filmen sin mand i en trafikulykke, hvor hun selv kørte bilen, og den egentlige handling finder sted et par måneder senere, på selveste juleaften. Sarah har, meget belejligt for handlingsforløbet i filmen, valgt at tilbringe denne aften alene - måske fordi hun dagen efter skal på hospitalet og have fødslen sat i gang, men også fordi hun naturligt nok stadigvæk er meget ked af at have mistet sin mand, og ikke rigtig har lyst til at fejre noget som helst. I løbet af aftenen ringer det på døren, og en kvinde (som vi kun kender som la femme) beder om lov til at låne telefonen. Sarah kender dog også sine gyserfilmsklichéer og siger, at kvinden må låne en telefon et andet sted, da hendes mand ligger og sover i stuen. Den uhyggelige, sortklædte La Femme informerer dog Sarah om, at hun kender alt til mandens død. Sarah får afvist kvinden og ringet til politiet, der dog ikke finder spor efter kvinden da de kommer, så de kører hurtigt igen. Og så går tingene deres helt egen, ekstremt blodige gang, med adskillige twists & turns undervejs.

Hvis  Á l'Intérieur er slem, er Martyrs (2008) helt forfærdelig. I en hemmelig kælder hos en velstående familie bliver flere unge kvinder holdt fanget og tortureret. Målet er at skabe martyrer, der i deres lidelse kan være i stand til at berette fra livet efter døden. Indtil videre er det dog ikke lykkedes nogen at overleve torturen, og det eneste de har skabt, er ofre. Filmen er en meget stærk og voldsom oplevelse, men også en af de allermest intelligente horrorfilm jeg har set i nyere tid.             

tirsdag den 11. oktober 2011

horses in the sky

I hjembyen har vi ikke kun fjorden, men også en dejlig skov. Løven øverst har vi af åbenlyse grunde altid kaldt Aslan, men udsigten bag ham var noget flottere i min barndom - der lå spejderhytten, som jeg ivrigt frekventerede indtil den for mig lettere traumatiske Blå Sommer i 1994. (Ti dage uden mor og far var ni dage for meget for stakkels lille mig.) En anden af mine tidligere fritidsaktiviteter har også til huse bag skoven - nemlig rideklubben, som min søster igen kommer til at benytte flittigt. Hun har nemlig fået en hest! Det er så sejt, og jeg glæder mig meget til selv at kunne drage nytte af det, når jeg er hjemme på besøg. :)

mandag den 10. oktober 2011

californication

I løbet af sensommeren har Californication været min yndlingsoverspringshandling fra eksamenslæsningen og yndlingsbelønning, da eksamen var overstået. Jeg har pløjet mig igennem de første fire sæsoner, and the one question remaining is: hvorfor i alverden har jeg først set det nu? Californication er helt fantastisk! Jeg har altid været stor fan af X-files og David Duchovny, og jeg tror egentlig det har været dét, der har afholdt mig fra at give Californication en chance. Men ligesom jeg vænnede mig til at se David Fisher rende rundt som koldblodig morder i Miami, vænnede jeg mig også lynhurtigt til at se Mulder drikke sig stiv og knalde damer en masse. Seriens location hersker der vel ikke så meget tvivl om, og her bor altså forfatteren Hank Moody. Har man set Sex & The City genkender man også straks hans agent, the walking penis Charlie Runkle, der i løbet af seriens foreløbigt fire sæsoner bliver mere og mere perverteret og underholdende. Jeg er også ret vild med goth-datteren og hendes urørlige hår, og nu venter jeg bare på at femte sæson løber over skærmen til januar næste år. Til sidst må jeg dog lige tilslutte mig dette udsagn:     

søndag den 9. oktober 2011

i'll be on the water

Jeg har før talt om min fascination af havet. Det er vigtigt for mig at bo i nærheden af vand, og jeg kan næsten blive lettere klaustrofobisk ved tanken om IKKE at gøre det. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at bo i Herning, men det var på den anden side nok ikke sket alligevel. Nu vrøvler jeg vist - jeg ville bare vise jer, hvor jeg er vokset op; nemlig ved Danmarks smukkeste fjord. I dag gik jeg en laaaaang tur ved vandet sammen med min mor og Silke, og vi mødte den søde lille traktor, der havde travlt med at trække bådene på land for vinteren. Min bedstemor kom til aftensmad, og da vi havde kørt hende hjem, stoppede vi ved fjorden og kiggede efter stjerneskud. Jeg så fire! Lucky me.    

lørdag den 8. oktober 2011

get me past this dead and eternal snow

Jeg bliver altid så frygteligt begavet og forkælet når jeg er hjemme. Det klager jeg ikke over, men viser tværtimod hellere end gerne gaverne frem. Torsdag var min søster, mor og jeg på tøsetur til Randers - her forargedes vi over den alt for tidlige julepyntning, mødte min søsters og min gamle børnehaveklasselærerinde og fik foræret et par praktiske vinterstøvler hver. Yay! Prøvede sidste år at klare mig med tykke strømper i mine converse, men det var altså ikke en ubetinget succes. Regnvejret drev os væk fra gågaden, ud forbi Graceland og i Randers Storcenter, hvor jeg ikke har været i maaaaange år. Storcenteret var i min folkeskoletid en aldrig svigtende kilde til knaldrøde bukser med reflekser, stramme mavebluser og hårmascara - med andre ord et paradis for forberedelserne til både klubfester og halbal. Men selvom man nogle gange kan have mistanke om det modsatte, har også landets storcentre heldigvis fundet ud af, at vi ikke længere skriver 1999. Min søster fandt en vinterjakke, og jeg fik sponseret disse lækre vanter fra Pieces. Af min mor, altså. Kan ikke umiddelbart forestille mig, at Pieces ville være interesseret i at sponsere nogetsomhelst til mig.

Min jakke fra sidste år får lov at tage endnu en tørn, og med den varme hue jeg fik i sidste uge, er jeg nu kampklar til de kolde måneder. Jeg er ikke stor fan af vinteren. Primært fordi der er så åndssvagt mørkt og dunkelt det meste af tiden. Målsætningen må derfor være at gå en laaaang tur i dagslyset hver dag - og nu går jeg i hvert fald ikke ned på udstyr. Jeg er klar! 

fredag den 7. oktober 2011

find that dappled dream of yours

Her i barndomshjemmet står Lehrer Lämpel sammen med en Reiterlein og bowlingnissen Jim på hylden. Froy ligger i en solskinsplet i stolen - klar til at give Silke én over snuden, hvis hun skulle komme for tæt på. Hanen får lov til at overvintre i stuen, og det tror jeg han er ret tilfreds med.