søndag den 22. januar 2012

movies on my mind

Sidste weekend blev tilbragt i selskab med Rannvá, og ud over et længere ophold i Skyrim, fik vi også tid til at se film. TV-serie-formatet har vundet så stort indpas hos mig, at det kræver tilvænning "kun" at få et halvanden times indblik i hovedpersonernes verden - en skør fornemmelse. Film har til gengæld nogle andre kvaliteter, og jeg elsker begge medier. :) Water For Elephants (2011) så jeg inden Rannvá kom, og godt det samme, for det var hundredeogtyve minutter af mit liv, jeg aldrig får tilbage. Jeg har læst, at Robert Pattinson gerne vil spille nogle lidt andre og måske mere udfordrende roller fremover, så jeg havde egentlig glædet mig til at se Water For Elephants. Også fordi handlingen udspiller sig i et cirkus i depressionen i trediverne - jeg havde lidt for optimistisk håbet på freaks, beskidte mennesker og slangetæmmere som i Carnivále, men var i stedet vidne til en glansbilledagtig fremstilling af (endnu) en forudsigelig og kedelig kærlighedshistorie. Øv. 

Sanctum (2011) af James Cameron var også en gigantisk skuffelse. Traileren havde lovet mørke, klaustrofobiske undervandsbilleder, men filmen fængede aldrig helt, og klaustrofobien udeblev for mit vedkommende. Sindssygt flotte naturbilleder, selvfølgelig, men plottet og skuespillet var pinagtigt dårligt. De sidste fyrre minutter spolede vi igennem, og dét er altså en sjældenhed i min verden. Jeg kan i stedet i samme genre anbefale The Descent, der virker truende og mørk på et helt andet plan - her har man virkelig ikke lyst til at sidde fast i en klippesprække flere kilometer under jorden. Aftenens sidste film var Ondskan (2003) som Rannvá ikke havde set. Vi orkede ikke flere skuffelser fra nye film, og et gensyn med dette svenske mesterværk var derfor oplagt. De fleste har nok set den efterhånden, men ellers kan jeg virkelig anbefale denne perle, der handler om de ældre elevers systematiske udnyttelse og terroriseren af de yngre elever på en svensk kostskole i tresserne. Andreas Wilson (der altså er en meget pæn fyr) spiller hovedpersonen Erik, der forsøger at undertrykke de voldelige sider i sig selv - men som konstant presses ud i slagsmål og langsomt udvikler denne menneskelige ondskab, der er filmens tema. Den er bygget på en delvist selvbiografisk bog af Jan Guillou, og jeg bliver aldrig træt af at se den.    

7 kommentarer:

  1. Øv, Water for Elephants har jeg ellers glædet mig til at se... Men så ved jeg da, hvad jeg kan forvente og bliver måske knap så skuffet.

    SvarSlet
  2. Måske har jeg været for hård ved den. Det er bare ikke lige min type film - når der på ekstramaterialet er en feature, hvor man kan vælge kun at se de scener, hvor Robert Pattinson er med...

    SvarSlet
  3. Haha, ja ok, så håber de vist at hans teen-fans køber filmen bare fordi han er med!

    SvarSlet
  4. Øv Tine, det må du ikke sige om WFE - har lige købt dem og gemmer den lidt til en dag jeg har ordnet alle mine nuværende projekter så jeg synke ned i sengen med god samvittighed. Øv.

    SvarSlet
  5. Det er jeg ked af. :( Igen - måske er det bare mig. Jeg er sjældent glad for romantiske film, med undtagelse af the Notebook og lignende. Måske vil du se nogle kvaliteter i den, som jeg ikke kunne se! :)

    SvarSlet
  6. Er Taylor Lautner også med? Jeg ser KUN Robert Pattison, hvis der er mulighed for et Jacob-Edward orgie!

    SvarSlet
  7. Nej, desværre er Taylor Lautner ikke med. Trods hans helt mærkelige trekantede muskler på halsen, er han altså noget kønnere end Pattinson, der ikke engang er sparkling i denne film.

    SvarSlet