mandag den 9. januar 2012

sprød vinyl

Lige efter jul anskaffede min kæreste og jeg os endelig en pladespiller. Eller, vi har faktisk haft en stående rigtig længe, men vi har manglet et kabel til anlægget. Men nu har vi det, og hvilken fryd! Trods det faktum at vi begge er store musikelskere, har ingen af os rigtig deltaget i debatten om cd vs. LP vs. download - jeg har ikke kunnet høre den store forskel, for så meget går jeg heller ikke op i lyden. Men der ER jo forskel. Vi hørte min kærestes plade, der er mastereret til vinyl, og jeg opdagede nuancer i musikken jeg ikke anede eksisterede. Så jeg er overbevist. Fra nu af køber vi plader - de fleste har alligevel en downloadkode med. Gennem årene har jeg samlet lidt Bright Eyes, The Ark og en signeret Jupiter Day, samt de fleste Animal Collective og en af mine yndlingsplader - Neutral Milk Hotel. På hylden står også en del fra Neh-Owh Records, hvor Own Road er udgivet.

Den seneste tilføjelse til samlingen er Avey Tare fra netop Animal Collective. Og se lige hvilken skønhed! Så er der pludselig noget ved at købe musik igen. Nu bliver det for alvor farligt at arbejde i en musikforretning igen; de sidste par år har jeg skåret kraftigt i mit musikbudget og ladet min kæreste komme hjem med musikken, men mon ikke jeg har råd til at købe i hvert fald én plade om måneden igen..? Vi har i øvrigt ingen intentioner om at erstatte vores enorme cd-samling med LPer - måske vil jeg dog supplere med vinyleksemplarer af mine yndlingsalbums. (Jeg har allerede et godt øje til Smashing Pumpkins nyudgivelserne, og selvfølgelig Different Class med Pulp). 

2 kommentarer:

  1. vinyl <3 Godt dine ører kunne høre forskellen!

    SvarSlet
  2. Ja, vinyl! <3 Mine ører er meget lykkeligere nu.

    SvarSlet