torsdag den 9. februar 2012

the normal world seems far away

Jeg er lige landet i sofaen efter en lang arbejdsdag, og nu skal jeg flade ud med tæppet over mig og grine af Cowboy, Indianer og Hest, som man kan få i Tiger til blot en tyver! Det er altså et kup - til alle børn og barnlige sjæle og elskere af syrede børneprogrammer som Svampebob og Flapjack. Jeg kører muligvis på en smule overtræthed, for det har været en ret heftig uge med skolestart og arbejde, og i morgen skal jeg til tysk fonetik (jep, så prøver vi igen) - og lørdag skal jeg igen på arbejde. Men det hele går overraskende godt! Min underviser i mediesociologi virker også underholdende, fængende og sympatisk, og han ved godt, at nogle aspekter af faget er kedelige. Min begejstring for ham dalede dog en lillebitte smule, da han klokken et minut over fri (efter tre timers intens forelæsning) sagde; "Har I lige fem minutter mere..?", for vi vidste jo alle sammen, at det ville tage mindst et kvarter. Håber ikke, at det bliver en vane. Cyklede direkte hjem og tog en kæmpe opvask mens jeg hørte Pulp. Der ER altså noget om det der med, at energi avler energi.

2 kommentarer:

  1. Den ser viiiirkelig nederen ud :O

    SvarSlet
  2. Den er fantastisk! Afsnittene varer kun fem minutter hver, så man kan nå at se mange. Simon er også meget begejstret. :)

    SvarSlet