onsdag den 22. februar 2012

two colors in my head

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst - hvis nogensinde - er kommet så nemt igennem en vinter. Det er nok lidt for tidligt at spå om fremtiden (især taget i betragtning, at vinteren sådan set ikke er slut endnu), men det ville gøre mit liv umådeligt meget lettere, hvis jeg ikke skal have en sæsonrelateret depression hvert eneste år. Åbenbart har jeg også fundet nogle teknikker til at holde min OCD på et tåleligt niveau, for den har næsten ikke gjort væsen af sig de sidste par måneder. Bortset fra i går og i dag, altså, og det var egentlig dét jeg ville skrive om, men så kom jeg i tanke om, at jeg kun bemærker den ekstra meget nu, fordi den stort set er forsvundet. Det er bare en ubeskrivelig lettelse! Så gør det ikke så meget, at jeg både i går og i dag var nødt til at standse flere gange på min korte cykeltur hjem fra universitetet for at tjekke, at jeg havde fået min computer med. Man skulle mene, at det ville være nok at tjekke en enkelt gang - men hvad nu hvis den var faldet ud af min lukkede rygsæk uden jeg havde opdaget det? Oh well, det er trods alt til at leve med. :)

2 kommentarer:

  1. Det er jeg bare så glad for at høre.. Men jeg er sikker på at vinteren er slut nu og at vi får forår nu :)
    Jeg kender godt det med at det ikke er nok at tjekke en gang.. Sådan har jeg det med min mobil når jeg er i biografen.. Jeg har lært at jeg må skille den HELT ad og give mit batteri til den jeg er sammen med :( Men så tænker jeg heller ikke på den under filmen ;)

    SvarSlet
  2. Ja, det kender jeg også godt. Jeg er bare SIKKER på, at den begynder at ringe selvom den er slukket. Det virker dumt. Men godt du har fundet en løsning! :)

    SvarSlet