tirsdag den 24. april 2012

med det forkerte ben ude af sengen

Klokken er 09.30, og jeg er irriteret. Det er der mange grunde til, så lad os starte fra begyndelsen - i går aftes. Vores lejlighed har i kortere perioder de sidste par dage været et øvelokale for min kæreste og hans ven Guy - det er i øvrigt overhovedet ikke dét, der er irriterende, det har tværtimod været et velkomment afbræk i læsningen. Men de har øvet sig, fordi Guy i går skulle spille koncert! En koncert, som jeg virkelig godt gad have set. I stedet måtte jeg blive hjemme, fordi jeg skulle streame TV2 Nyhederne klokken 22. Til min eksamensopgave, hvis I skulle være i tvivl. Det fik jeg lov til at betale 69 kr for. Men nu kan jeg også se TV2 på min computer i en måned. Eller - det kan jeg så ikke, for mit internet er for dårligt til at kunne køre programmet gnidningsfrit. Ingen nyheder til mig. Overvejede at skynde mig ind i byen til koncert, men i morges skulle jeg møde klokken otte, så det droppede jeg igen. Kunne ikke falde i søvn (måske pga. en uautoriseret middagslur) og var lysvågen, da drengene kom hjem igen. Væltede ud i bad i morges, manglede halvdelen af mine ting (Guy sover i ekstraværelset med alt mit tøj og whatnot) og prøvede at blive vågen. Cyklede på KUA og trådte ind i et tomt lokale. Tjekkede semesterplanen og opdagede, at undervisningen i dag er flyttet til klokken tolv. AAAAAAAARRRGH!

Nu har jeg brugt KUAs net til at streame nyheder og lave en indholdsanalyse. Skal mødes med min gruppe om en time. Overvejer lidt at belønne mig selv med en cola fra kantinen og et afsnit af Friday Night Lights. Jeg skal bare lige have ham gutten overfor mig til at skride fra sofaen, så jeg kan ligge ned imens. 

6 kommentarer:

  1. Haha. Kan han så flytte sig! Jeg er på kursus hele dagen. Dagpenge-joy :(

    SvarSlet
  2. Haahahaaa jeg håber du ligger på langs og hygger med cola og serie lige nu!!!

    SvarSlet
  3. Update: Han flyttede sig! Da jeg havde hentet en cola, var sofaen tom, og jeg fik lige tre kvarters rolig morgenhygge. :D Dagpenge-kursus lyder nu heller ikke som den allerbedste måde at bruge sin tirsdag!

    SvarSlet
  4. Kursus viste sig at være meget optur. Så nu er jeg glad igen :)

    SvarSlet
  5. Åhh stakkels dig. En stor cola til dig er fuld fortjent og så sov længe i weekenden. Og et par timer ekstra for mig. Her er vi stadig oppe mellem 5.30-6 :)

    SvarSlet
  6. Hihi, I er søde alle sammen. Lærke - godt, at kurset rent faktisk kunne bruges! Og Louise - jeg får det helt dårligt bare af at tænke på at skulle så tidligt op. :( Klokken syv (da jeg stod op) er vel nærmest luksus for dig, så!

    SvarSlet