tirsdag den 8. maj 2012

Daniel Clowes - Ghost World

Sidst jeg var inde i byen kunne jeg ikke nære mig for at gå i Faraos Cigarer og købe noget til mig selv - en special edition af min yndlings graphic novel, Ghost World af Daniel Clowes. Jeg har altid læst tegneserier - rangerende fra min fars gamle horrorblade, Tarzan-klassikere, Lassie-eventyr og Tintin-albums, over Anders And, som jeg fik troligt ind af postkassen hver torsdag indtil hestene blev det allervigtigste, og jeg begyndte at læse både Wendy (+ forløberen Penny - til tre kroner stykket for et brugt blad i Læsehesten i Hobro) og Mit Pony Blad. Overgangen til graphic novels var derfor en ret naturlig én af slagsen - i gymnasiet fandt jeg mig via DRs SKUM en kæreste i Herning, der var stor fan af formatet og i øvrigt selv tegnede. Af ham lånte jeg Ghost World, og den blev stående på min reol længe efter jeg var stoppet med at tage tre forskellige busser tværs over Jylland. 

Jeg fik dog endelig købt min egen, og N. kunne få sit hæfte tilbage. Hvis jeg ikke var så hysterisk omkring behandlingen af mine bøger, ville Ghost World helt sikkert se meget mere slidt ud, for jeg har godt nok læst den mange gange. Og da filmen så kom, troede jeg næsten, at jeg skulle dø af lykke. Sjældent havde jeg oplevet at se mit miserable teenage-liv portrætteret så præcist - Enid blev min nye sjæleveninde, der godt vidste hvordan det var, når ens veninde var blond og lækker (Scarlett Johansson, anyone?), og som græd lidt, når hun så en gammel mand købe blomster til sin kone. Og som hellere ville være lidt grim med blåt og grønt hår end almindelig, hvilket var det allerværste jeg kunne forestille mig. Jeg fandt aldrig en Seymour, hvis eneste interesse var gamle blues-plader og småracistisk fast-food memoribilia, men jeg kunne sagtens følge Enids fascination.

Og nu er der altså flyttet en special edition af Ghost World ind i samlingen. Her er ALT hvad man overhovedet kunne drømme om af Ghost World-relateret materiale. Her er det komplette screenplay til filmen, overvejelser om rollebesætning (Christina Ricci blev overvejet til rollen som Enid, men den gik til Thora Birch, hvilket jeg sætter pris på.) og meget, meget andet - f.eks. påklædningsdukker. Jeg genlæste i den anledning selvfølgelig også selve historien, der stadig rører mig dybt. Det ER verdens bedste graphic novel, og alle burde læse den. Punktum.   

6 kommentarer:

  1. Jeg elsker når du skriver så passioneret om ting, Tine.
    Nu bliver jeg nødt til at se filmen :)

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. ÅÅÅrhhhh Tine da, jeg elsker dem også. Film og tegnet.

    Det er rart at der findes en blog skrevet af én der kan lide så mange af de samme ting som mig.
    Hahah, så føler jeg mig ikke så gammel... Eller måske mere som en gammel, der ikke har fattet det endnu.. Eller.., nå, men man kan jo godt lide teenagefilm og tegneserier selv om man nærmer sig de 34 jo. hrrm hrm.

    SvarSlet
  4. Stine: Tak, det var virkelig sødt sagt! Filmen er fantastisk - se, om du ikke kan få fat i tegneserien også.

    fasterfis: Er det rigtigt!? Hvor fedt, at du også er fan! Men ikke så underligt, når jeg tænker efter. Man er altså kun så gammel som man føler sig, og alt det der. Det er jo rigtigt! Min kæreste er fyldt 34, og vores venner rangerer i alderen tyve til dem over halvtreds. Nogle af dem ville jeg aldrig have gættet var over fyrre. Tror i øvrigt langt fra, at du er den eneste pige i trediverne, der godt kan lide gode teenagefilm og tegneserier. :)

    SvarSlet
  5. Jeg ved det, men du ved, nogle gange er det bare lidt fjollet. Og jeg er jo ret så glad for mine interesser!

    Uh, alt for længe siden jeg har været i cigar butikken!

    SvarSlet
  6. Jeg kender det godt. Min Svampebob-samling er i virkeligheden yderst pinlig, men jeg bliver glad, hver gang jeg ser det lille gule fjæs, og det er heldigvis nok. :)

    SvarSlet