onsdag den 4. juli 2012

Artis Zoo, Amsterdam, pt. I

Jeg har for vane at slæbe min kæreste med i den lokale zoologiske have, hver gang vi er ude at rejse. Nogle gange bliver jeg rigtig ked af at se dyrene gå rundt i de små bure og kede sig, men for det meste nyder jeg at se på de dyr, der har det rigtig godt. Og jeg ved, at dyrepasserne gør alt, hvad de overhovedet kan, for at dyrene skal trives, så som dyreelsker har jeg ikke et problem med at støtte de zoologiske haver økonomisk. 

I Amsterdam besøgte vi parken lørdag, af alle dage. Utroligt velvalgt. Der var seks milliarder irriterende børn - og alle deres irriterende forældre - men der var heldigvis godt med plads ved de fleste af indhegningerne. Der var dyreunger overalt, hos tapiren, løverne, elefanterne, girafferne og søløverne - nuttethed en masse. Jeg fik taget et billede sammen med en statue af en hjemløs hund - mest fordi det undrede mig, er statuer af hjemløse hunde et tema i zoologiske haver? (Måske er denne hund ikke hjemløs. Jeg gad faktisk ikke læse teksten...) I Artis Zoo var også et kæmpestort akvarium og et smukt sommerfuglehus, men mere om det senere.  

4 kommentarer:

  1. hvor er det bare nogle lækre billeder, jeg nyder dem. :) dejligt, at I havde en god tur!

    SvarSlet
  2. Vi havde en skøn tur! Du må komme og se alle billederne når du kommer til København igen. Miss you! :)

    SvarSlet
  3. Hold KÆFT den er sød den der med de store ører der sover! Hvad er det for en?

    SvarSlet
  4. Ja, den er ekstremt nuttet! En hurtig googlesøgning siger mig, at det nok er en art fennec fox. <3

    SvarSlet