mandag den 16. juli 2012

it’s a luscious mix of words and tricks

Priviligeret må man jo nok sige at jeg er - når kun lige præcis at vise jer de sidste billeder fra Amsterdam, før jeg tager på en ny ferie. Så selvom jeg har haft lidt ondt af mig selv og har savnet Barcelona helt ind i hjertet, så har jeg vist ikke noget at klage over. (Når jeg kommer hjem fra Østrig skal jeg jo også et smut til musikfestival i Polen...)

Nå, men i Amsterdam er de mægtigt glade for pomfritter - så glade, at de har mange steder rundt omkring der KUN sælger pomfritter. Det kan jeg sagtens forstå, for der er næsten heller ikke noget bedre end en rigtig sprød, tilpas saltet pomfrit med mayo. Eller hvad man nu ellers havde lyst til at få på - her var ti forskellige slags dyppelse (yndlingsord) og lige så mange slags strøelse. Vildt lækkert. Jeg nåede dog aldrig at smage dem - fik kun en gang halvslatne pomfritter til en klam burger lige da vi var kommet. Til gengæld brugte jeg en masse penge i American Book Center, der ligger på Spui 12, og som jeg vil anbefale alle! Det er helt klart den bedste boghandel med engelsksproget litteratur jeg nogensinde har været i. (Nej, jeg har ikke været i hverken England eller USA). Sidste gang kom jeg hjem med blandt andet Narnia, og heller ikke denne gang kunne jeg gå tomhændet derfra.

Vi mødte også en ganske bizar Svampebob, der overhovedet ikke var firkantet. Han lignede mere noget forvokset playmobil, men foreviges skulle han selvfølgelig.  

2 kommentarer:

  1. Åh. Jeg havde rent glemt American bookstore. Jeg elsker den også. Og deres fritte-boder. Jeg har ikke været i Amsterdam siden 2000, men nu får jeg da lyst igen! Er det graphic novels, de tre bøger!?


    Gik af underlige årsager tur på strøget i går, jeg så man kunne få en stor svampebob ballon, hos ballonsælgeren. Har du set den? Jeg så åbenbart så glad ud, at min veninde overvejede at købe den til mig. Også fordi Svampebob også så meget glad ud. Hahaha

    SvarSlet
  2. Den er så skøn. Jeg kunne bruge en hel dag i den boghandel. Den i midten er en graphic novel, de to andre er "bare" romaner, omend de begge bruger mere end tekst til at fortælle. Mere om dem senere. :)

    Jeg tror jeg har set den Svampebob-ballon, de har den vist også i Tivoli! Jeg vil vildt gerne have den! Man kan jo kun blive glad, når man ser det glade fjæs! :D

    SvarSlet