tirsdag den 10. juli 2012

leaving lost our troubles

Jeg var skam også til koncert i søndags. Godt nok så jeg ikke Björk lukke Orange Scene, men jeg så til gengæld Sussi & Leo på Nemoland sammen med nogle gode venner. Det var jo en sand hitparade af pivfalske udgaver af Smoke On The Water, Proud Mary og Bad Moon Rising, solen skinnede fra en skyfri himmel og alle var glade. Det blev tydeligt at jeg var den eneste jyde i selskabet, da jeg kunne synge med på pinligt meget af Onkel Christian, men alle kunne skråle med på Himmelhunden, så det var hurtigt glemt igen. Vi måtte selvfølgelig ned og hilse på bagefter, og de ER da nogle søde mennesker, Sussi og Leo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar