lørdag den 7. juli 2012

make a map of what you see

I Amsterdam havde vi egentlig købt et 72-timers kort til den offentlige transport (hvoraf hovedparten er nogle ret fantastiske sporvogne), men vi boede så tæt på alting at vi gik rundt til det meste. Endte faktisk med kun at tage sporvognen tre gange - til Zoologisk Have og retur samt til Leidseplein. Der er noget at kigge på overalt i byen - disse billeder er fra gaden, hvor ungdomshuset ligger.

Klokken er nu snart et - jeg blev for et par timer siden ramt af en ny bølge inspiration til min opgave, og nu kan jeg ikke helt stoppe. Det er utrolig rart at få noget konkret og forhåbentlig brugbart ned på papir. Eller op på skærmen, om man vil. I morgen kan jeg sove længe, inden jeg skal hente de sidste bøger til min opgave på biblioteket, og resten af weekenden skal jeg... skrive opgave! Min kæreste er på Roskilde Festival, så jeg har lejligheden for mig selv. Har overspringshandlet lidt, så her er utrolig rent, og alt vores tøj er vasket. Det er da altid noget.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar