tirsdag den 7. august 2012

groundskeeper for all the infinite moments

Minder og mad. Det er nu meget rart at sove i sin egen seng igen efter et alt for varmt hotelværelse i Katowice, og endnu mere lækkert var det med en gang sushi efter alt for mange zapiekanki, pommes frites og flødepastaretter. Hele dagen i går tilbragte min kæreste og jeg i lufthavnen i Krakow, der vel at mærke ikke er af de allerstørste. SÅ sjovt er det heller ikke at kigge på ravsmykker og polske sladderblade, hvilket er stort set det eneste underholdning stedet har at tilbyde. De har til gengæld én restaurant, og den er med fancy vinglas og stofservietter, men når hovedretterne alligevel ikke koster mere end tres kroner, er det stadig til at overskue. Senere tog min kæreste sig en sidste zapiekanka, mens jeg hapsede en lækker mozarella-panini. Derudover fik jeg læst næsten en hel bog og grint af 9gag i timevis. Efter et flyskifte i Berlin fløj vi mod København; en tur, der uden sammenligning var den mest turbulente jeg har oplevet. Det blev heldigvis aldrig rigtig skræmmende, men behageligt var det ikke. Til gengæld havde jeg udsigt til den smukkeste solnedgang samt Berlin by night, men de billeder bor i mit hoved.  

2 kommentarer:

  1. Vi skal virkelig ha sushi når jeg kommer over til dig!

    SvarSlet
  2. Dét skal vi. De har en ret god maki-menu som take away, hvis vi da ikke skal have running sushi. :)

    SvarSlet