tirsdag den 14. august 2012

OFF Festival Katowice, pt. II

Klog af skade tog jeg lørdag først hen på festivalpladsen om aftenen efter en laaang middagslur. Jeg kunne skyde genvej gennem det fine, lille campingområde, hvor Chrelle, Emilie, Tobias og flere andre lå (de nederste tre billeder), men selvom der var virkelig hyggeligt, var jeg ret glad for vores fine hotelværelse til 600 kr for fire overnatninger - især fredag nat, da det virkelig regnede meget. Aftenen startede med Baroness, som min kæreste syntes var så dårligt, at han var nødt til at gå. Jeg kan nu meget godt lide sådan noget storladent metal. Derefter leverede Thurston Moore en virkelig god koncert - det er sjældent, at jeg lytter så godt efter uden at kende et eneste nummer. Og SÅ var der ellers fest med Iggy Pop and the Stooges! Det kan godt være, at gamle Iggy ikke længere ruller sig i glas, hvilket nok er meget godt, men han er stadig ekstrem på en scene. Respekt! Derefter drak vi et par øl, og klokken halv tre sluttede High Places af med hvad der efter min mening var festivalens bedste koncert. Jeg har snakket meget om Peaking Lights på det sidste, og High Places er lidt i samme kategori - dog slet ikke så stenet. Der var tværtimod fest i det lille telt, og vejen hjem bagefter føltes ultrakort.

Søndag så jeg kun to koncerter, da jeg først kom ved nitiden, og kom til at bruge meget tid på at drikke øl og hygge mig med Heidi - der var alligevel aaaaalt for mange mennesker til Kim Gordon, der spillede i et lillebitte telt. En times tid efter måtte jeg tage festivalens eneste trælse valg - Battles på den store scene eller Connan Mockasin i det lille telt. Men jeg har efterhånden set Battles flere gange, og det er bare ikke det samme uden forsanger, så det blev sidstnævnte. Og hurra for det! Jeg blev meget overrasket over det polske publikums reaktion, de elskede Connan Mockasin og hans legesyge band, og der var virkelig fest i teltet. Og da de sluttede af med at spille en funky (i ordets bedste betydning) udgave af MJ's Remember The Time, var min lykke gjort. Det var derfor noget voldsomt at gå direkte over til Swans og deres onde energiudladning på den store scene; jeg beundrer virkelig frontmand Michael Gira, men er nok mere til hans andet projekt, Angels of Light. De spillede i næsten tre timer, og Michael Gira var til sidst ved at komme op at skændes med en arrangør bag scenen, der ville have dem til at slutte. Der var Heidi og jeg dog gået hjem for længe siden - de spillede alligevel så højt, at vi kunne høre det tydeligt hjemme på hotellet. Alt i alt overraskende mange gode koncerter til dette års OFF Festival!    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar