torsdag den 20. september 2012

-

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Det er meget grænseoverskridende og selvudleverende, men der er sket noget kæmpestort og forfærdeligt, der fylder alt i mit liv lige nu og vil gøre det fremover, og jeg kan mærke, at jeg får behov for at skrive lidt om det ind imellem. Min mor er meget, meget syg. Faktisk så syg, at hun ikke bliver rask igen. Hun har fået kræft i bugspytkirtlen, leveren og flere andre steder, og det er allerede så fremskredent, at man ikke kan gøre noget ved det. Andet end at give livsforlængende kemo. Hun blev indlagt med ondt i maven i søndags, tirsdag morgen fløj jeg til Aalborg, og tirsdag middag fik vi besked. Der flyver en milliard tanker rundt i mit hoved, samtidig med jeg føler mig helt og aldeles tom indeni. Lige nu har jeg ikke lige mere at sige. Og jeg ved ikke helt, hvornår jeg får lyst til at sige noget igen.

12 kommentarer:

  1. Åh nej, det var dog rædselsfuldt, og det gør mig virkelig ondt at læse. Jeg sender jer alle mange tanker og håber, I finder trøst i hinanden i den kommende tid.
    Stort knus!
    K.h. Natascha

    SvarSlet
  2. Det gør mig ondt. Virkelig. Mange tanker og et virtuelt knus herfra.

    SvarSlet
  3. Åh, for den da. Det gør mig så ondt, fine Tine.
    Syge forældre der ikke bliver raske igen. Jeg kender det. Det er hårdt.
    Håber du kan være en masse hos hende og vi kan være der lige så meget for hinanden.
    Jeg sender jer de bedste tanker og energi i massevis.
    Kram, Pille

    SvarSlet
  4. Mange tak fordi I tør kommentere. Det betyder faktisk rigtig meget. Jeg regner med at være rigtig meget hjemme. Og Pille, det kan godt være jeg får brug for at snakke med dig på et tidspunkt.

    SvarSlet
  5. Fy, hvor rædsomt og ubegribeligt uretfærdigt!
    Sender en masse tanke til dig og din familie.

    - Kit

    SvarSlet
  6. Tak. Det er nemlig lige præcis hvad det er - rædsomt og ubegribeligt uretfærdigt.

    SvarSlet
  7. Nej nej ej Tine forhelvede! Det er jeg virkelig ked af at høre, og ikke af ren høflighed, men oprigtig talt.
    Det må være et mareridt at rende rundt i og ingen 'opløftende' ord herfra, for de findes ikke.

    Jeg ved godt jeg bare er 'Stine fra blogland', men har du nogensinde brug for at snakke med nogen der ikke er tæt på, så håber jeg du vil sige til.

    Mange tanker.

    SvarSlet
  8. Mange tak, Stine. Det betyder virkelig meget!

    SvarSlet
  9. Det var da det mindste!
    Jeg håber forløbet bliver så smertefrit som muligt for jer allesammen.

    Jeg ved godt det kan virke meget 'tæt' på lige nu, måske endda provokerende, og måske er du den sidste du tænker på, men jeg smider linket alligevel .

    http://www.bornungesorg.dk/faa-stoette/samlet-oversigt-over-stoette/stoette-til-20-28-aarige/foraeldresoeskende-syge/

    SvarSlet
  10. Åh, for fanden. Det er jeg virkelig ked af at læse. Ville ønske at jeg kunne trylle for dig, så verden blev et bedre sted. Jeg håber, at Simon passer godt på dig, for du skal også passes på.

    Jeg sender en masse positive tanker til din familie og dig <3

    Kram fra mig.

    SvarSlet
  11. Stine: Det er på ingen måde provokerende, men derimod rigtig sødt af dig. Det er rart og overskueligt at have det opstillet på dén måde, og jeg er ret sikker på, at jeg får brug for noget hjælp hen af vejen.

    Nadia: Tak. Jeg ville også ønske du kunne trylle! Simon passer rigtig godt på mig. Han ER altså en god fyr. Og Jimmy får mig til at smile med sit lille kattefjæs. Tak for tankerne!

    SvarSlet