fredag den 21. september 2012

we will row to sunny shores and start again

Det er ret svært at forstå at dagene bare bliver ved med at gå, og hvordan hele verden ligner sig selv, selvom vores liv er vendt helt på hovedet. I dag har det regnet uafbrudt hele dagen  - bortset fra et kvarters tid i eftermiddag, hvor Silke og jeg gik en tur rundt om kirken; der holdt det mirakuløst op. Måske der trods alt er grænser for hvor meget elendighed man kan udsættes for på én gang. Alle folk er så søde, at det er helt ufatteligt. Det vælter ind med blomster fra alle kanter, mine forældres venner har været forbi med noget aftensmad til os (har spist lidt for meget fastfood på vej hjem fra hospitalet de sidste dage), og alle er ved at gå ud af deres gode skind for at hjælpe os. Min søsters kat, der ellers er kæmpestor og vild, sprang op på skødet af mig og trøstede mig, da jeg var lidt ked af det tidligere. Og mine venner er de bedste overhovedet. Tanken om at tage tilbage til København på mandag er ikke helt så slem, for der er så mange der gerne vil hjælpe mig. Min mor er kommet hjem nu, og lige nu virker alting helt normalt. Det er virkelig rart. 

5 kommentarer:

  1. Uh, det er godt i har hinanden i din familie.
    Og ja, det er så underligt at resten af verden bare stormer fordi, når ens egen går helt i stå.

    Pas på dig selv!

    SvarSlet
  2. Sikke noget! Det er dejligt at høre, at der er masser af opbakning at hente, for det er helt uretfærdigt, du står i den situation du gør - håber du har det nogenlunde trods omstændighederne (:

    - Anne

    SvarSlet
  3. Lærke: <3

    fasterfis: Vi kan heldigvis snakke meget åbent om det hele. Vi græder sammen, men griner også - for man kan ikke græde hele tiden. Gad dog godt liiiige trykke på pause et sted.

    Anne: Tusind tak. I dag har været nogenlunde. Troede ikke jeg ville lave andet end at ligge i sengen og tude, men på forunderlig vis står man stadig op om morgenen, spiser, går i bad - og griner midt i det hele. Totalt surrealistisk.

    SvarSlet
  4. Godt at høre, at du har overskud og giver dig selv lov til at bevare humøret - det må absolut være det vigtigste for at kunne overskue situationen og få det bedste ud af det, ved fx at købe 2,5 kilo chokolade at hygge om din mor med (;

    - Anne

    SvarSlet