torsdag den 4. oktober 2012

most everything I see becomes a blur to me

Jeg har fået et par nye notesbøger til samlingen hen over sommeren. Er stor fan af Tigers kreationer og køber næsten en notesbog hver gang jeg er derinde - denne gang med påfuglefjer. Den anden er dog noget sejere - den købte min familie til mig, da de var i Salzburg og jeg sad tilbage i Lofer og skrev opgave. Jeg vil enormt gerne fylde dem alle ud med tanker, drømme og idéer, men min nuværende dagbog har holdt i snart to år, og jeg er ikke engang halvvejs. Var en bedre dagbogsskribent da jeg var teenager. 

Det har ikke været den bedste dag. Sov næsten ikke i nat, hvilket er katastrofalt for en som mig, der helst skal have mindst ni timer. Jeg var på arbejde, men kunne hele tiden mærke tårerne presse sig på - og de flød over, da jeg hørte soundtracket til Amélie i butikken. Jeg elsker filmen, og jeg så den første gang sammen med min mor til filmklub i Den Gamle Biograf i vores lille by. Arbejdsdagen sluttede altså lidt tidligere for mit vedkommende, og jeg skyndte mig hjem under dynen og puttede med Jimmy. Nåede kun at sove lidt (pga. nye, larmende, indflyttende og borende naboer samt legesyg, stor killing), inden turen gik ind mod byen igen, hvor Simon, Nanna og jeg endelig fik set Moonrise Kingdom. Jeg var RET begejstret - det er virkelig en fin film, der bestemt skal have en plads i min samling, når den udkommer på dvd. Kom desværre ud af biografen til beskeden om, at min mor er blevet indlagt igen efter nogle gode dage hjemme, men så snakkede jeg lidt med hende, hvilket hjalp lidt. Det virker nogle gange bare så absurd, at jeg er her og ikke dér, hvor jeg burde være - hos min familie.

3 kommentarer:

  1. Åh, skriv små breve til familien, på de sider der, og send dem med frimærke på, derover mod det jyske. Sådan i lommebog har jo aldrig sagt at den skulle beholde alle sine sider, vel?
    Et lille hej, på en side fra dine bøger, de vil ganske sikkert varme hjerterne derovre.

    SvarSlet
  2. Det var dog en fantastisk idé. Jeg var flittig brevskriver i mine unge dage, måske burde jeg genoptage det. Min OCD gør det næsten umuligt at rive sider ud af en ellers helt perfekt notesbog, men når det nu går til et godt formål er det noget andet. :)

    SvarSlet