onsdag den 31. oktober 2012

they paint the moon today

Nu er jeg hjemme i Jylland hos min far og min søster. Min mor er indlagt i Aalborg, og skal nok være det ugen ud. Det er mildest talt rigtig træls, for jeg bliver helt vildt ked af at se hende i det hvide hospitalstøj på den triste stue, og det føles alt for meget som om man bare er på besøg. Hvilket man jo sådan set også er. Et par timer om dagen er bare ikke nok, jeg vil være sammen med hende hele tiden og give hende kærlighed og styrke - og få det samme igen fra hende. I går aftes blev jeg hentet ved toget i Hobro, og så kørte vi til Aalborg. Jeg tudede næsten al den tid vi var hos hende, og det føles så forkert at gå derfra igen. Men det har i det hele taget været en lorteuge for mig. Jeg har været meget mere ked af det end tidligere, og der skal ingenting til at få tårerne frem i øjnene på mig. Men nu er jeg hos min familie, og så føler jeg mig ikke helt så magtesløs. Nu kører vi til Aalborg igen.  

4 kommentarer:

  1. Kan fandme godt forstå at du er ked!

    Jeg sender en masse god energi og alt muligt andet varmt og rart virtuelt, så du og din familie kan klare sig gennem disse hårde dage!

    Det er godt, at du giver dig selv lov til at være ked.

    SvarSlet
  2. Tak, søde fasterfis. Jeg tror den gode energi nåede til Jylland, for vi havde en rigtig hyggelig og dejlig aften i går.

    SvarSlet
  3. <3

    I mangel på noget klogt at sige.

    SvarSlet
  4. Tak, Stine. En kommentar fra dig er altid rar, selvom man ikke altid har noget klogt at sige.

    SvarSlet