onsdag den 24. oktober 2012

time is right for a guiding light

I dag har verdens bedste hund Silke fødselsdag. Hun er, som de fleste nok efterhånden har fattet, min søsters helt fantastiske blanding af en Siberian Husky og en Dansk-Svensk Gårdhund, og i dag er det altså tre år siden hun blev født. Min søster fik hende midt i en ualmindelig svær periode, og hun har virkelig været vigtig for, at min søster kom på benene igen. Nu elsker vi hende alle - hun har det kærligste sind og det sødeste smil. I mandags blev hun steriliseret, og hun har været lidt medtaget siden, men jeg håber hun er helt frisk igen i dag og bliver fejret med manér. Jeg er sikker på, at hun ville have været alle tiders hundemor, og min søster ville også enormt gerne have haft et kuld hvalpe fra Silke senere, men det lille hoved døjer desværre med falsk drægtighed. Hver gang hun havde været i løbetid, begyndte hun at producere mælk og ville ikke forlade kurven, fordi hun skulle passe på sine 'hvalpe', og hun virkede i det hele taget ked af det. Men det burde heldigvis være slut nu, og forhåbentlig får min søster sin gode, gamle og glade Muddi helt tilbage igen. Tillykke, din frække hund!    

3 kommentarer:

  1. Hun er virkeligt den sødeste! :-)

    SvarSlet
  2. Jeg har aldrig mødt en hund som hende. Hun er godt nok noget helt specielt.

    SvarSlet