onsdag den 14. november 2012

I can't decide what's on my mind

#1. Yndlings-Stefanie, der er min lagermakker på arbejdet. Hun har nogle enormt flotte tatoveringer - især fjeren på hånden man lige kan skimte - og en virkelig nuttet hund, der hedder Roxy.
#2. Julefrokost med arbejdet på Nørrebro Bryghus i lørdags. Vi fik serveret en fem retters menu med fem passende øl dertil - faktisk blev sidstnævnte præsenteret først - 'og til denne øl spiser man ofte fisk, så næste ret er et stykke laks'. Maden var rigtig lækker, og af øllene kunne jeg lide tre ud af fem, selvom jeg ellers er en rigtig tøs på det punkt - jeg drikker helst hvidvin og frugtagtige drinks, og skal jeg drikke øl, skal det bare være en helt almindelig Carlsberg... Eller en Ale nr. 16! Der var ret heftige procenter i de øl, og da jeg ikke lige var gearet til enormt fulde mennesker, tog jeg en taxa hjem efter desserten. Føler mig virkelig gammel.
#3. Simon og Jimmy ser Battlestar Galactica. Det er sådan vi bruger de fleste af vores aftener for tiden, og vi er nu nået et godt stykke ind i tredje sæson. Jeg er virkelig fan!
#4. Endnu en ugle fra Christiania (den opmærksomme læser kan måske se, at uglerne er lavet af låg til forskelligt farvede jointrør, hvilket placeringen taget i betragtning giver meget god mening.)  

4 kommentarer:

  1. Haaahaha, sjovt at både mand og kat ser så koncentrerede ud!

    SvarSlet
  2. Og den naive mor tænker "sikke en flot perleplade" :)

    SvarSlet
  3. hahaha, billedet med kæresten og katten er da epic! To hanner(?)der ser tv!

    SvarSlet
  4. Det er et ret fantastisk billede af Simon og Jimmy, ja. De er simpelthen så søde og koncentrerede!

    Jeg troede også, at uglen var en perleplade de første mange gange jeg så den. Det var først en dag jeg så den helt tæt på, at det gik op for mig hvad det var. :)

    SvarSlet