tirsdag den 20. november 2012

I wanted to walk a trail with no end in sight

Jeg boede i Mariager de første tyve år af mit liv, og min familie bor der stadig - mine forældre i det samme, skønne hus og min søster i en lejlighed hundrede meter derfra. Mariager Fjord kaldes Danmarks smukkeste fjord, og det er der bestemt noget om. I går gik min kæreste, Silke og jeg en lang tur ved vandet, og jeg ved ikke hvem af os, der nød det mest. Min mor er hjemme fra sygehuset og har været det siden søndag, og det giver en helt anden stemning i hele huset. Hun er meget træt hele tiden, men bare det at have hende liggende i stuen og småsove i sit eget tøj mens vi andre ser fodbold, er så meget bedre end at besøge hende i en halv time, liggende i deprimerende hospitalstøj på en overfyldt stue. Det var i det hele taget et rigtig dejligt besøg hjemme, og jeg skal heldigvis snart tilbage igen. 

8 kommentarer:

  1. Midt i det hele bliver jeg varm og glad indeni :) knus til jer alle - losepottemuld

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at høre!

    Lyder som en - omstændighederne til trods - hyggelig weekend!

    SvarSlet
  3. nice billeder, mand. kan især godt lide dét hvor simon råber af silke. ram det ind.

    SvarSlet
  4. Dejligt med mutti hjemme og en lille lethed i din skrivende stemme.

    Man kan skisme godt se på billederne, at damen har fået nyt kamera! Fedt. Enig med Rannvá!

    SvarSlet
  5. Dejligt med din mor hjemme, og dejligt med en gåtur i din hjemby - elsker også at tage en god runde, når jeg svinger hjem forbi de gamle - det er så genkendeligt og hyggeligt! (:

    - Anne

    SvarSlet
  6. Hihihi - det er VILDT nice, billedet af Simon og Silke (det øverste). De laver den samme kropsbevægelse. Næsten

    SvarSlet
  7. Fantastic pics! Love them:)

    http://theprintedsea.blogspot.de

    SvarSlet
  8. Ih, hvor er det bare dejligt at komme hjem fra en lang dag på arbejde til en hel række skønne kommentarer. I er virkelig søde alle sammen! Jeg har stadig meget at lære med mit nye kamera, men allerede nu er der jo en verden til forskel. Med mit gamle kamera ville Silke bare være en utydelig, hvid plet på alle billederne. Det er helt uvant at være glad - men jeg er faktisk ret glad lige nu.

    SvarSlet