torsdag den 22. november 2012

I'm a horse with a fantasy twist

Jeg tror mildest talt det bliver lidt af en opgave at komme i julestemning i år, for at være helt ærlig. Men jeg har taget mine forholdsregler og bevæbnet mig med de tungeste skyts overhovedet; min elskede Sufjan Stevens har nemlig udgivet sin juleboks nummer to, 'Silver & Gold'. Han har de sidste ti år lavet en EP hver jul til familie og venner, i 2006 samlede han de første fem i en virkelig fin boks til sine fans, og nu er de næste fem altså kommet. I denne boks er samlet ikke mindre end otteoghalvtreds sange samt en bunke overdådigt lir. Fire ark med helt fantastiske klistermærker (tjek lige pandaen i julesweateren der holder et skull..!) og fire ark med lige så utrolige temporary tattoos, en DIY-julestjerne, en stor plakat og en dejlig, tyk lille bog med tekster, akkorder og almindelig randomness fra Sufjan. Det er svært ikke at komme i godt humør, prøv bare at tag et lyt til 'Christmas Unicorn':
 

2 kommentarer:

  1. Jeg går og venter på at få min ind af postkassen! - Den er jo så lækker..!
    Overvejer forresten at holde en julehygge dag. Med Sufjan, gløgg, æbleskiver og måske et brætspil eller 2.. Hvis det sker, så skal du med! :)

    SvarSlet