søndag den 16. december 2012

we'll defuse bombs walk marathons

I Mariager fik min søster og jeg pyntet til jul i sidste uge, hvilket var vemodigt, men også rigtig hyggeligt - her i København er det straks værre, og i disse dage har jeg lidt svært ved at bevare optimismen. Har kun fået hængt julepølserne op, men i aften må jeg hellere tage mig lidt sammen. Jeg har bare kun lyst til at ligge i mine forældres sofa og se gamle VHS-bånd med min søster, men videobåndene er blevet smidt ud, og der er alt for langt hjem. I stedet prøver jeg at tvinge mig selv ud af døren, og i går var jeg et smut i Zoologisk Have og se den nye lille myresluger OG den nye lille flodhest. Det hjalp lidt. I dag skal jeg juleshoppe lidt og hente min kæreste på arbejdet, og det bliver helt mærkeligt at komme ind på Strøget igen. Her I København fortsætter alt, som om ingenting var sket - men alting er sket, og alting er ændret. Jeg drømmer om min mor hver nat, og hver morgen er det lige lidt mere træls at vågne op til virkeligheden igen. 

4 kommentarer:

  1. Hyggeligt at din mor besøger dig om natten.
    Det er så svært når verden bare forsætter, selv man er blevet vendt på hovedet selv, men det er også verdens gang, der med tiden får dig på rette køl igen.
    Jeg lover det.

    SvarSlet
  2. Åhh madelines jul. Må alberte og jeg komme ned og se den en dag og når hun bliver større niselægen david :) det må være en mærkelig ting. At alt er fuldstændig ændret og for alle andre det samme. Jeg glæder mig til vi ses i julen. Der går ikke en dag uden jeg tænker på din mor og hver dag kommer der nye skønne minder. sender lige en mail en af dagene. Varme knus

    SvarSlet
  3. I mine øjne er det flot, at du bare er stået op af sengen og bevæger dig videre i livet. Hold modet oppe, du gør det godt :)
    k.h. Signe / girlslovefood

    SvarSlet
  4. fasterfis: Det er for det meste hyggeligt. Men mine drømme er desværre også temmeligt angst-prægede, så nogle gange er det ikke så sjovt.

    Louise: Nu har vi jo lige smidt VHS-båndene ud, så ingen Madeleines Jul til Alberte, med mindre vi kan finde den selv på dvd. Jeg savner dig sådan. Glæder mig til at se dig i julen.

    Signe: Mange tak! :)

    SvarSlet