onsdag den 19. december 2012

why should we try to stay awake

Det går lidt op og ned i disse dage - specielt startede i går ret dårligt, men endte med at blive en af de bedste aftener længe, og i dag er også en god dag. Sammen med Rannvá har jeg set hele Lord of the Rings den sidste uges tid, og i går fik jeg så endelig set The Hobbit, som jeg har ventet længe på. Nanna ville nemlig gerne med, og inden biografen nåede vi også en tur på café og spise nachos og drikke cola. Det var dejligt at se Nanna igen efter en hel måned(!), og selvom det var rigtig hårdt at snakke om min mor, var det også rigtig rart. Selve filmen er bestemt godkendt, og på trods af det faktum at det stadig er helt absurd at lave tre helaftensfilm over Hobitten, var jeg ret godt underholdt. (Bortset fra et par enkelte ting, der var unødvendige og uforståelige.) Jeg har også fået stillet en lille brøkdel af min julepynt frem. Mere bliver det ikke til i år, men det gør heller ikke noget. Jimmy har fået en tidlig julegave af frisk kattegræs, for han er min mest nuttede, efterhånden halvstore mindstemand. Han har været god til at holde mine tanker og min opmærksomhed beskæftiget, og så har han også været klar på en lille lur i tide og utide - jeg tror faktisk vi snupper en af slagsen nu.    

5 kommentarer:

  1. Det lyder som en hyggelig dag - jeg glæder mig også til at se The Hobbit engang i januar (:

    - Kit

    SvarSlet
  2. Dit hjem minder mig om venindes, det er så hyggeligt, for hun bor jo helt ovre i Jylland.

    Håber luren var god, den var i hvert fald fortjent.

    SvarSlet
  3. godt at høre at hobbitten er værd at se; jeg ser den nok i århus over julen. også godt at jimmy har fået nyt græs, så han ikke spiser julepølserne eller den fab julefugl - selvom det ene nok ikke udelukker det andet, da han jo er en ret stor bandit.

    SvarSlet
  4. Nanna: Det var det helt bestemt. <3
    Kit: Ja, du kan roligt glæde dig! I hvert fald hvis du godt kan lide Ringenes Herre.
    fasterfis: Det var en megagod lur. Lidt for lang, men det gik jo alligevel.
    Rannvá: Ja, se den! Ellers vil jeg gerne se den igen. Jimmy går helt amok i græsset. Han er så nuttet. Jeg har faktisk pakket fuglen ned, det kunne han altså slet ikke styre.

    SvarSlet