torsdag den 31. maj 2012

Grimm

For et par måneder siden, da der var pause i alle mine tv-serier, fulgte jeg søde Stines råd og gav serien 'Grimm' en chance. Brødrene Grimms samlinger af gamle folkeeventyr har altid været mine favoritter i den genre, selvom de også har givet mig adskillige mareridt. Den illustrerede udgave, der står på hylden hos mine forældre, har især ét frygteligt billede - afhuggede hoveder spiddet på pinde, og jeg husker tydeligt følelsen af gru blandet med fryd, når jeg læste bogen igennem. En TV-serie med samme navn virkede derfor næsten for godt til at være sandt. Serien påstår at finde sin inspiration i Brødrene Grimms univers, men udover et par tydelige henvisninger i især de første afsnit, er det altså mest titlen, der har noget med de gamle tyskere at gøre.

Det betyder nu ikke det helt store. Monstre og shapeshiftere finder jeg altid interessant, så denne serie om den temmeligt pæne homocide detective Nick, der finder ud af, at han stammer fra en lang række af Grimms, jægere, der bekæmper overnaturlige kræfter. Ved et utroligt tilfælde er der forskellige monstre (der for alle andre ligner helt almindelige mennesker) indblandet i ALLE Nicks sager, og der er i det hele taget unaturligt mange mytologiske væsener i Portland. Men lad nu det ligge. Nick bliver venner med Monroe, en Blutbad der ved meget mere om hele dette mytologiske univers. 

De første afsnit er ret lovende. Især det fjerde, med den altid bizart udseende Patrick Fischler som en Ziegevolk (et satyr-lignende væsen), der tiltrækker kvinder med sin duft. Derefter kører serien en anelse i tomgang - bevares, det er spændende nok at se nogle nye mysterier, men en egentlig sammenhæng var svær at få øje på. Derudover blev jeg aldrig for alvor interesseret i sidekaraktererne, kæresten Juliette og partneren Hank, da de simpelthen var for utroværdige og ligegyldige. Men første sæson indeholder altså hele 22 afsnit, og til sidst begyndte der for alvor at ske noget. Underverdenen viser sig at være langt mere organiseret - oprørene linkes til det Arabiske Forår og Irak - og der er krig på vej. 

Med den meget stærke afslutning på første sæson, skal jeg helt sikkert se anden sæson - og jeg ser frem til den. Grimm når alligevel ikke ind på min top 25, men der ER altså også mange gode serier derude. Heldigvis!

onsdag den 23. maj 2012

hey light, you have made me smile again

Så fik jeg ENDELIG mødt Willemoes, der er en fræk og utroligt charmerende lille fyr. Han er vokset helt vildt på bare halvanden måned, og han er allerede ved at smide sin bløde følpels, men han er stadig ikke til at stå for. Blandt hans favoritbeskæftigelser finder man mælkedrikning, solbadning og at spille fodbold.

torsdag den 17. maj 2012

live your life through the screen

Disse måneder er traditionelt fyldt med nye afsnit af alle yndlingsserierne, og i år er ingen undtagelse. TV-serier er blevet vigtigere for mig end nogensinde, og uden nogle fjernsynskanaler med ikke-målrettet underholdning synes jeg godt, at jeg kan tillade mig et afsnit eller to af en tv-serie om dagen. Jeg skriver ofte om serier her på bloggen, og jeg tænkte, at jeg ville give en lille update på, hvad jeg ser lige for tiden. Flere af serierne fortjener deres eget indlæg - og jeg har tænkt mig at bruge dette som overspringshandling i eksamenslæsningen - men her nævner jeg dem altså bare kort. Fordi jeg ikke kan vente, og gerne vil snakke om serier!

Først må jeg nævne FRINGE. Sjældent har en serie opslugt min kæreste og jeg så meget som denne, og hvor er jeg dog glad for, at jeg endelig fulgte Rannvás råd og fik den set. Var først noget skeptisk, men måtte lynhurtigt overgive mig til (især) Walter Bishop, og jeg har virkelig været godt underholdt hele vejen igennem. Fjerde sæson er netop slut med et brag af en finale, og heldigvis kommer der også en femte.

Fjerde sæson af PARKS AND RECREATION er netop slut, og også denne sæson har været helt fænomenal og noget af det sjoveste tv, jeg nogensinde har set. Denne gang er Leslie topkandidat til City Counsil, og selvom hun burde være en klar vinder, møder hun helt overdrevet meget modstand fra alle leder og kanter. Hendes modkandidat Bobby Newport er så uintelligent at det er tæt på at være for meget, men folket elsker ham. Jeg har set flere af afsnittene med Rannvá, og jeg glæder mig allerede til femte sæson, der lige er blevet annonceret.

Og whoa, så er der gang i GAME OF THRONES! Jeg er efterhånden godt foran i bøgerne, så historien overrasker mig ikke, men det betyder ikke det store, når der er så meget andet at kigge på. Jeg tror min kæreste er virkelig træt af, at jeg hele tiden påpeger, når noget er anderledes end i bogen - men det er så svært at lade være. Jeg har hørt flere snakke om, at serien skulle være faldet voldsomt i niveau i sæson to, men det er jeg slet ikke enig i - jeg synes det er bedre end nogensinde.

COMMUNITY har et par afsnit tilbage af tredje sæson - og denne gang har jeg været lidt mindre begejstret end tidligere. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad der skulle have ændret sig, men det har altså ikke været helt på samme niveau som før. De meget karikerede personer har irriteret mig mere end rørt mig i denne sæson, men bedst som jeg skulle til at give op, kom der to helt fantastiske afsnit i træk, så jeg har håb endnu. 

Der har netop været sæsonfinale på syvende(!) sæson af HOW I MET YOUR MOTHER. Jeg blev først rigtig fanget sidste efterår, da jeg så sæsonerne sammenhængende og lærte personerne lidt bedre at kende, men nu er jeg også glad for det. Jeg elsker Marshall mest af alle; især når han er meget fuld eller bare spasser ud. Robin er også ret sød, Lily bliver bedre og bedre, og Barney og Ted er til at leve med. Denne sæson har været en af de bedste, faktisk, men mon ikke det snart er tid til at stoppe? Serien er foreløbigt fornyet med en ottende sæson.

Og så må jeg lige nævne femte sæson af MAD MEN, der faktisk har overrasket mig positivt. Don Draper virker helt menneskelig, hans unge kone er SÅ sød, og for en gangs skyld er jeg faktisk interesseret i, hvad der sker i deres verden. Det bliver vist samme aften som Game of Thrones, så det kommer dog naturligvis i anden række.

Når der ikke lige er nye afsnit klar af disse serier, ser jeg FRIDAY NIGHT LIGHTS, men det fortjener helt sikkert sit eget indlæg, da den ryger direkte i top ti. Jeg er halvvejs i anden sæson, og det er rørende og spændende og tåkrummende og fantastisk. Der går nok lidt tid før jeg er igennem alle fem sæsoner, men indtil videre må jeg bare lige nævne, at denne serie har det ubetinget bedste soundtrack nogensinde. Explosions In The Sky har lavet musik til serien, hvilket er et match made in heaven, og også Bright Eyes og mine gamle favoritter ...And You Will Know Us By The Trail Of Dead optræder op til flere gange på soundtracket. Og Julie har en Liars-plakat på sit værelse!

Hvad ser du for tiden?

tirsdag den 8. maj 2012

Daniel Clowes - Ghost World

Sidst jeg var inde i byen kunne jeg ikke nære mig for at gå i Faraos Cigarer og købe noget til mig selv - en special edition af min yndlings graphic novel, Ghost World af Daniel Clowes. Jeg har altid læst tegneserier - rangerende fra min fars gamle horrorblade, Tarzan-klassikere, Lassie-eventyr og Tintin-albums, over Anders And, som jeg fik troligt ind af postkassen hver torsdag indtil hestene blev det allervigtigste, og jeg begyndte at læse både Wendy (+ forløberen Penny - til tre kroner stykket for et brugt blad i Læsehesten i Hobro) og Mit Pony Blad. Overgangen til graphic novels var derfor en ret naturlig én af slagsen - i gymnasiet fandt jeg mig via DRs SKUM en kæreste i Herning, der var stor fan af formatet og i øvrigt selv tegnede. Af ham lånte jeg Ghost World, og den blev stående på min reol længe efter jeg var stoppet med at tage tre forskellige busser tværs over Jylland. 

Jeg fik dog endelig købt min egen, og N. kunne få sit hæfte tilbage. Hvis jeg ikke var så hysterisk omkring behandlingen af mine bøger, ville Ghost World helt sikkert se meget mere slidt ud, for jeg har godt nok læst den mange gange. Og da filmen så kom, troede jeg næsten, at jeg skulle dø af lykke. Sjældent havde jeg oplevet at se mit miserable teenage-liv portrætteret så præcist - Enid blev min nye sjæleveninde, der godt vidste hvordan det var, når ens veninde var blond og lækker (Scarlett Johansson, anyone?), og som græd lidt, når hun så en gammel mand købe blomster til sin kone. Og som hellere ville være lidt grim med blåt og grønt hår end almindelig, hvilket var det allerværste jeg kunne forestille mig. Jeg fandt aldrig en Seymour, hvis eneste interesse var gamle blues-plader og småracistisk fast-food memoribilia, men jeg kunne sagtens følge Enids fascination.

Og nu er der altså flyttet en special edition af Ghost World ind i samlingen. Her er ALT hvad man overhovedet kunne drømme om af Ghost World-relateret materiale. Her er det komplette screenplay til filmen, overvejelser om rollebesætning (Christina Ricci blev overvejet til rollen som Enid, men den gik til Thora Birch, hvilket jeg sætter pris på.) og meget, meget andet - f.eks. påklædningsdukker. Jeg genlæste i den anledning selvfølgelig også selve historien, der stadig rører mig dybt. Det ER verdens bedste graphic novel, og alle burde læse den. Punktum.   

lørdag den 5. maj 2012

movies on my mind #4

House of Voices/Saint Ange, 2004
Hvidsten Gruppen, 2012
The Towering Inferno, 1974
For snart længe siden i starten af april så jeg sammen med min familie tre meget forskellige film. Først så vi House of Voices, som jeg senere har fundet ud af er en tidlig film instrueret af Pascal Laugier, der også har lavet en af mine franske favoritter Martyrs. House of Voices var en noget rodet og forvirrende omgang, der dog stadig var spændende nok til at holde vores interesse. Historien udspillede sig på et gammelt forladt børnehjem, hvilket jo er et plus i sig selv, og der var da også et par gode gys mod slutningen af filmen. 

Et par dage efter var hele familien i biografen i Randers og se Hvidsten Gruppen, der var meget bedre end jeg havde frygtet. Jeg har generelt haft det lidt svært med danske film - men samtidig er det ofte dem, der rører mig mest. Har tudet til både Nordkraft, Submarino, Efter Brylluppet og adskillelige andre, fordi det altså bare er lidt tættere på, når der bliver snakket dansk. Hvidsten Gruppen var ingen undtagelse. Der gik ikke lang tid, før det sved lidt i øjnene, og de sidste tre kvarter havde jeg en stille, langsom strøm af tårer ned af mine kinder. Jeg var langt fra alene, jeg tror hele biografen græd en lille smule. Det er dog samtidig mit største kritikpunkt af filmen - for helt ærligt, det er jo totalt følelsesporno. Det er decideret umuligt ikke at blive berørt, når den ene scene er mere forfærdelig og hjerteskærende end den næste, og der bliver måske svælget en anelse i sorgen. Men det er bestemt en god film. Virkelig. Jeg elsker Anne Grethe Bjarup-Riis, og hun har altså gjort det godt med denne film. Bonusinfo: Hvidsten ligger ret tæt på min hjemby. Kørte igennem den og forbi mindelunden hver morgen og hver eftermiddag i bussen på vej til gymnasiet i Randers. 

Samme aften så jeg den sidste halvanden time af helaftensfilmen The Towering Inferno, der har den fantastiske danske titel Det Tårnhøje Helvede. Jeg var ret godt underholdt - en bunke festklædte, kendte halvfjerdser-skuespillere fanget højt oppe i en skyskraber on fire er et ret godt udgangspunkt for en film.   

fredag den 4. maj 2012

like curtains waving in and out of windows

Ej, Køleskabs-Elvis, du er altså ikke undervurderet overhovedet. Du ser altså også ret selvtilfreds ud i dit jakkesæt af guld og med toplækkert hår. Og de der mariehøns er jo vilde med dig! Flagkæden er i øvrigt kommet permanent op at hænge over dørkarmen uden dør - der er altid et eller andet eller en eller anden at flage for. I dag flager jeg for en af mine gode venner, der elsker Elvis og har fødselsdag i dag. Og så flager jeg for, at vejret ikke ser ud til at blive helt lige så godt som de sidste par dage. Det er nemlig meget nemmere at sidde indenfor og skrive opgave, når vejret er lidt gråt udenfor - og det er min plan for i dag. Ligesom det var det mandag, tirsdag og onsdag. I går fik jeg en lille pause i skrivningen, da jeg var på arbejde. Jeg lever livet på kanten, kan I nok høre.