torsdag den 14. februar 2013

my home is in your arms

Jeg spurgte min kæreste igår om hvad han havde købt til mig i dagens anledning. Han fik et helt forkert udtryk i hovedet, og jeg kunne se hans hjerne arbejde på højtryk for lige at huske vores vigtige datoer - og da han var nået frem til, at det hverken var min fødselsdag eller vores årsdag, blev han lidt mere lettet. Da jeg fortalte, at det bare var Valentine's Day, blev han glad igen, for det er slet ikke noget vi plejer at fejre. I går aftes græd jeg uafbrudt i to timer (min mor har endelige fået en gravsten), og han holdt om mig hele tiden og nussede mit hår, selvom han skulle megatidligt op i dag, og det er meget bedre end en buket blomster. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham, men det behøver jeg heldigvis heller ikke finde ud af. Jeg har i øvrigt ikke et behov for at hade Valentines, jeg tror såmænd det gør mange mennesker glade rundt omkring i verden - det siger bare ikke mig så meget. Faktisk plejer jeg at være til tandlæge på V-Day, men i år er det blevet rykket en dag, og jeg skal altsåførst  afsted i morgen. Det var ellers så nemt at huske. Håber I får en dejlig dag, hvad enten I skal fejre kærligheden eller ej. Jeg får besøg af Rannvá, og i aften skal vi til koncert, hvis jeg kan overskue det.  

4 kommentarer:

  1. Dejligt du har simon og heldige simon at han har dig. Glæder mig til at komme på kirkegården næste gang jeg kommer hjem for at se stenen. Savner dig. Losepottemuld

    SvarSlet
  2. Simon er den bedste i verden, og vi er heldige, at vi har hinanden. Louise, jeg savner bestemt også dig. Hils min mor når du kommer på kirkegården.

    SvarSlet
  3. Det kan du tro jeg vil gøre :)

    SvarSlet