fredag den 22. februar 2013

the joy of repetition really is in you

I går og i dag har jeg mærket foråret lidt, synes jeg. Men allerede i starten af februar kiggede de smukkeste erantis frem i vores lille have i Mariager, og min far var hurtig til at plukke et par stykker til vores værelser. Det gør han altid - hver gang jeg kommer hjem, står der en lille blomst i en lille vase oppe på mit gamle værelse, og jeg får helt ondt i hjertet af kærlighed hver gang jeg ser det. Han er ret sej, min far. Han har købt en ny lænestol og har helt selv valgt uglepuden - thumbs up herfra! Jeg savner ham, og jeg savner min søster. Vi har altid været tætte, men under min mors sygdom, hvor vi bogstaveligt talt boede på Farsø Sygehus i de sidste to uger, kom vi endnu tættere på hinanden. Jeg er blevet helt vant til at være sammen med dem hele tiden, og så er det pludselig svært at være helt herovre i København. Så selvom det kun er tre uger siden jeg sidst var hjemme, tager jeg et smut til Jylland og hjem til min familie i næste uge.    

4 kommentarer:

  1. Han lyder helt igennem sej din far! Og så synes jeg det er enormt smukt, at i har fundet tættere sammen i sorgen. Det er også det, der får jer igennem, ikke videre, men ud et sted, hvor de gode minder fylder jer op.

    SvarSlet
  2. Jubii at du kommer hjem. Måske du har tid til at ses. Savner dig. Knus losepottemuld

    SvarSlet
  3. Bliver helt rørt. Jeg har det på samme måde, savner dig virkelig meget hver dag :(

    SvarSlet
  4. morihavnen, min far er den bedste i verden. Og ja, jeg er også rigtig glad for vi kan være sammen om det og i det. Tak for din fine kommentar.

    Louise, måske! Vi må lige snakkes ved. Du skal ikke tilfældigvis til Mariager i weekenden?

    Mette, åh, hvor jeg dog glæder mig til at se dig!

    SvarSlet