fredag den 29. marts 2013

I feel like I'm there when I'm looking at it

Rå sandart. Skorzoné & brændte løg. Granvinaigrette & lokal fårefløde
Blåmuslinger. Kålsorter, dild & fløde
Duroc. Jordskok, æble & valnød 
I lørdags var jeg som tidligere nævnt til min 'nye' tantes fødselsdag på Hotel Frederiksminde i Præstø, hvilket var en noget mere luksuriøs affære end jeg havde regnet med. Fødselaren havde flottet sig, så vi fik den helt store menu med tre runder af snacks, seks retter mad og en ekstra forret og en 'præ-dessert'. Dertilhørende en meget lækker vinmenu, hvor jeg for første gang lagde mærke til, hvor godt afbalancerede vinene var til de forskellige retter. Rødvinen lod jeg dog stadig stå - jeg lærer nok aldrig at holde af det. Til dessert var der en vidunderlig citronfromage, som chefkokken (min tantes svigersøn) faktisk har vundet DM i desserter med. Ikke dårligt. Det hele var bare så lækkert - jeg var mest begejstret for de retter jeg viser billeder af. Kunne godt lige spise sådan en menu igen - i stedet er mit køleskab gabende tomt...

2 kommentarer:

  1. Hold da mongo, jeg kunne godt lige snuppe sådan en menu igen ;)

    SvarSlet
  2. Også mig! Lige nu drømmer jeg især lidt om verdens bedste brød.

    SvarSlet