søndag den 10. marts 2013

Stephen King - The Regulators

I forbindelse med udgivelsen af Desperation i 1996, blev der "fundet" et efterladt manuskript af Richard Bachman kaldet The Regulators. Som tidligere fastslået, er Richard Bachman et pseudonym for Stephen King, og med denne udgivelse forsvandt enhver tvivl, da de samme karakterer optræder i begge bøger, ligesom de oprindelige dustcovers kunne sættes op mod hinanden og danne ét billede (hvilket jeg har forsøgt at pointere med det uskarpe billede, jeg har fundet i en af internettets mørke afkroge). Jeg synes det er et lidt besynderligt udgangspunkt - hvorfor ikke bare udgive begge bøger i eget navn - men måske havde han brug for at sende Richard Bachman i graven én gang for alle. Det er i hvert fald umiskendeligt en King-roman, og en af de få jeg faktisk ikke har læst tidligere.

Jeg læste den i forlængelse af Desperation, hvilket var en smule forvirrende. Som sagt optræder de samme karakterer i begge romaner, men det er måske mere præcist at sige, at de samme navne går igen. Desperations unge helt David er en voksen mand i The Regulators (og pludselig far til sine 'forældre'), og Collie Entragian er nu en ganske sympatisk, tidligere politimand og ikke den kæmpemæssige psykopat fra ørkenen. Men skurken er stadig Tak, en ældgammel dæmon, der har taget bolig i den lille autistiske dreng Seth - og pludselig tager begivenhederne altså fart i den fiktive by Wentworth et sted i Ohio. Seth har nemlig fået evnen til at kontrollere og forme virkeligheden, og den stille villavej, der er romanens hovedsetting, bliver hurtigt forvandlet til en besynderlig karikatur af det vilde vesten - som Seth kender det fra sine yndlingsfilm. Desværre har Seth via Tak også pustet liv i en gruppe superhelte-lignende karakterer, der er decideret ubehagelige og skyder på folk og hunde. (Jeg HADER når dyr dør. Er fuldstændig uberørt af de grafiske beskrivelser af en langsomt døende mand, men skyd en hund, og jeg kan næsten ikke læse videre). Resten af vejens beboere må derfor barrikadere sig i et tidligere parcelhus, der nu udefra mest af alt ligner en saloon. Herfra forsøger de at finde hoved og hale i den ganske absurde situation, der synes at udspringe fra en overforkælet knægts fantasi.

Men Seth er faktisk slet ikke ond. Han er en lille dreng der har mistet hele sin familie, han kæmper en brav kamp for at holde Tak ude af sine tanker, og han kan ikke på tilfredsstillende vis komme af med sine frustrationer, fordi han ikke rigtig kan kommunikere med sin omverden. Han elsker sin tante Audrey, og beskrivelsen af forholdet mellem de to, er helt klart romanens største force. Taks magt over Seth har vokset sig stærkere over en lang periode, og Tak kan efterhånden få Audrey til at gøre hvad som helst - hvilket oftest indebærer at hun skader sig selv voldsomt. Denne nærmest rørende baggrund flettes ind mellem hæsblæsende kapitler fyldt med krydsild, blod og flugtforsøg, og resultatet er en af de mest besynderlige King-romaner jeg nogensinde har læst. Når det kommer til King, er besynderlig dog langt fra et fy-ord, og jeg endte med at blive meget grebet af bogen, som jeg læste i ét stræk. Jeg kan altså godt anbefale den - men vil nok ikke råde nogen til at læse The Regulators som den allerførste King-roman - eller den anden eller tredje, for den sags skyld. Så vidt jeg er orienteret er The Regulators ikke blevet filmatiseret. Det kunne ellers være interessant - og en eventuel film ville alligevel ikke kunne blive dårligere end adaptionen af Desperation...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar