fredag den 22. marts 2013

your eyes appear in every one of my dreams

På søndag har jeg fødselsdag. Det fantastiske ved fødselsdage forsvinder lidt, når ens mor ikke længere er der til at synge fødselsdagssang og sende søde pakker med posten. Det har jeg grædt lidt over i dag. Og sidste år på min fødselsdag døde min faster. Såøhhh... Jeg har tidligere glædet mig mere til dagen end jeg gør i år, for at sige det mildt. Men helt skidt bliver det ikke, for de første pakker er allerede landet med ugleposten, og om et par timer kommer min far og min søster. I morgen skal vi til noget tres-års-fødselsdagshalløj i Præstø, men jeg har hørt rygter om afsindig god mad, så jeg glæder mig faktisk ret meget. Lige bortset fra det faktum, at jeg aldrig nogensinde har lyst til at lade Jimmy være alene hjemme mere - i går aftes var der brand i en lejlighed i vores gård, og selvom det virkede forholdsvist udramatisk, er brand noget af det mest uhyggelige jeg overhovedet kan forestille mig. Især fordi vi bor i lejlighed - man ved aldrig, om der bor en eller anden idiot nedenunder, der pludselig sætter ild til sit eget hår, eller hvad ved jeg. Og tænk, hvis det sker mens vi ikke er hjemme til at redde Jimmy ud. :( (Jeg ved godt, at det ikke sker. Men det KUNNE ske. Jeg kom til at gå ind på den her side, og brandvæsenet kører jo ud til brande hele tiden!) Ellers glæder jeg mig mest til nogle dage med det, der efterhånden er tilbage af min lille familie; jeg glæder mig til min søster endelig skal møde Jimmy, jeg glæder mig til sushi, hjemmebagte frøsnappere og cola, gyserfilm under dynen, lange gåture og hvad vi nu ellers finder på. Håber I alle får en dejlig weekend! 

3 kommentarer:

  1. Jeg er nødt til at kaste bomben og sige vi skal til Aalborg i morgen kl.9 så enten ringer jeg frygtelig tideligt eller frygteligt sent, når vi er hjemme igen og børnene sover. Alt efter hvad du helst vil :) he he he :)

    SvarSlet
  2. Hehe, det var godt jeg først så din kommentar nu. Jeg havde nok ikke taget den hvis du havde ringet tidligt i morges - vi kom lidt sent i seng i går... :) Tusind tak for den fine gave - glæder mig til at snakke med dig.

    SvarSlet
  3. Skørt. Der var også brand i bygningen ved siden af min for fire dage siden. Det så ret dramatisk ud. Tre kæmpe brandbiler, tre ambulancer + akutlægen. Og politi. Og røg over det hele. Nu tør jeg ikke at tænde mit glattejern af frygt for at det sætter ild til hele lortet. Åndssvage tanker. Men jeg er også virkelig bange for, at jeg en dag kommer hjem, og så er Elvira Madigan brændt inde. I går var der skyderi i gaden lige ud for mit soveværelsevindue. Dramatisk verden.

    SvarSlet