søndag den 7. april 2013

and our lives are forever changed

Unge mor og morfar chiller i skoven
I dag er det fire måneder siden min mor døde. Engang i sidste uge var jeg ved at ringe til hende, fordi jeg lige skulle høre hende om en opskrift. Stod med min telefon i hånden før det gik op for mig, at der ikke var nogen at ringe til, og det var virkelig et slag i ansigtet. Kan ikke helt finde ud af hvad der er værst - om det er de øjeblikke hvor jeg har glemt det, eller de dage, hvor det bare ligger som en ulmende og ubehagelig følelse under overfladen. I det hele taget har det været et par møgdage i den henseende, for natten til fredag drømte jeg igen, at jeg var oppe at skændes med min mor. Vi skændtes aldrig i virkeligheden - føler altid jeg har haft et næsten unaturligt godt forhold til mine forældre - men jeg drømmer det altså rigtig tit, og det er enormt ubehageligt. Min pude var helt våd af tårer da jeg vågnede, og jeg kunne ikke rigtig slippe den øv-følelse resten af dagen. Blev utrolig nemt stresset og irriteret på arbejdet, men da jeg endelig havde fri efter ti timer, gik min kæreste og jeg hjem på trods af ømme fødder, og da vi nåede hjem til Jimmy kunne jeg sagtens nyde resten af aftenen. 

Jeg synes bare det er svært nu. Det er ved at være så længe siden min mor døde, at de mennesker der ikke er tættest på mig efterhånden har glemt det - eller i hvert fald mener, at jeg nok burde være ovre det nu. Og jeg føler på den anden side nærmest ikke, at min sorgproces er rigtig begyndt endnu. Jeg ville ønske min mor var her, så jeg kunne snakke med hende om det. Jeg savner hende. 

5 kommentarer:

  1. Det er så underligt at det allerede er 4 mdr siden. I forhold til din mors død har jeg mistet alt tidsfornemmelse. Var ved at løbe hen til en fremmed dame sidst jeg var hjemme fordi jeg troede det var din mor. Og jeg vil lige vise hende hvor stor esther nu var. Indtil jeg kom i tanke om det ikke kunne være din mor og jeg blev trist på en uretfærdig måde. Gik på kirkegården og følte lidt hun så Esther alligevel. Din mor var en fantastisk mor og et vidunderligt menneske. Og savnet forsvinder bestemt ikke på så kort tid. 4 mdr er ingenting og alting på samme tid. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig videre igennem sorgen. Gælder mig til vi ses næste gang. Til både knus og tårer. Tusindvis af tanker Losepottemuld

    SvarSlet
  2. I dag kom jeg også til at tænke på hvornår jeg mon tager mig sammen til at slette hendes tlf nummer. Ikke endnu, i hvert fald!

    SvarSlet
  3. Sødeste Louise - jeg er helt sikker på min mor blev rigtig glad for, at du kiggede forbi med Esther. Hun var så glad for Alberte, og også glad for at se billeder af Esther til sidst. Reservebørnebørn, hehe. Jeg glæder mig også til at se dig igen - til både knus og tårer og en tur i zoo.

    Mette - jeg har også stadig hendes nummer. Det sletter jeg ikke lige med det samme!

    SvarSlet
  4. Jeg er ked af at der går så lang tid mellem vi ses. Altså. Ses ordentligt, og ikke bare i arbejds øjemed. Selvom det også er dejligt. Men jeg savner at snakke med dig. Om dig. Og dit liv. Og ikke tale så meget om mig selv.

    SvarSlet
  5. Det er i øvrigt et virkelig nice billede. Din morfar ligner en mand, der forstår how to have a good time. Pibe, sol, skov, vip-op-solbrille. Yes.

    SvarSlet