fredag den 24. maj 2013

pull me next to the light

Ting jeg savner ved at være hjemme hos min far og søster:
1. Min søsters madlavning. Hun har altid været ret fantastisk til at bage, men efter min mors død er hun også begyndt at brilliere med alt anden madlavning - her urtebagt ricotta med asparges og laks, og det smagte som et lille stykke af himlen. I næste uge starter hun et nyt kapitel i sit liv, og flytter i et lille hus i Hadsund sammen med hunden og katten (og hesten, naturligvis, men den skal ikke bo i huset), og det bliver så spændende for hende. Er kun en lille smule nervøs for min far, der nok ender med at spise en kedelig ostemad til aftensmad fire-fem gange om ugen... Håber han stadig har lidt tilbage i fryseren af den mad, mine forældres venner lavede til dem da min mor var syg. (Han kan nu også godt lave en mean chili con carne. Og boller i karry. Det er mest det med at få tid til det hele, der volder ham vanskeligheder.) 
2. Silke. Hun bliver sødere og sødere, og selvom slædehunden i hende elsker at fare rundt i sneen, er hun nu også svært begejstret for en lille lur i solskinnet i køkkenhaven. Jeg går altid en masse ture med hende når jeg er hjemme, og det er altid lidt sjovere at gå langt, når der er en glad hund ved siden af. 
3. Blomster fra haven. 'Haven' er noget af en overdrivelse, for efter min far omdannede vores frimærkegræsplæne til en terrasse for snart mange år siden, er der ikke noget græs tilbage. Men derfor er der stadig masser af blomster, og min far er så god til lige at plukke et par stykker når han kommer forbi dem. Jeg har fortalt det før, men han stiller også altid en lille buket frem på mit værelse, når jeg kommer hjem, og jeg bliver lige rørt og glad hver gang. 

3 kommentarer:

  1. Øj, din søsters anretning ser vel nok lækker ud - tror lige det vil være mig :D Det er rigtig forårsmad!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hvor er du bare verdens bedste søster <3
    Jeg glæde rmig sådan til vi skal på ferie <3

    SvarSlet
  3. Anne, det var bare så lækkert. Sprøde asparges og masser af laks - jeg kunne virkelig godt spise det igen lige nu! :)

    Mette, jeg glæder mig også utrolig meget! Det bliver bare så hyggeligt. <3

    SvarSlet