fredag den 3. maj 2013

temperatures are slowly rising

Jeg brugte første maj på at tage toget hjem til min far, min søster og alle de søde dyr. Plejer ellers at være glad for de fire timer med musik i ørerne og en dejlig udsigt, men musik og marker gør mig alt for sentimental nu. Det handler selvfølgelig mest om, at jeg er på vej derhen hvor min mor virkelig mangler. Der kommer også til at gå lang tid, før jeg holder op med at håbe på at se hende stå og vinke i terrassedøren, når min far har hentet mig ved toget og vi drejer ind på parkeringspladsen derhjemme. Men heldigvis stod min søster der denne gang, og hun havde maden klar - præcis som min mor plejede at have det. I dag var vi et smut i Aalborg og luftede Silke i skoven bag Zoologisk Have, og nu er der endelig begyndt at komme lidt farver på naturen igen. Det er en underlig fornemmelse at have ambivalente følelser omkring foråret, for selvom jeg har ventet på lys og varme i hvad der føles som evigheder, kommer jeg også hurtigt til at føle mig lidt isoleret med min sorg, når alle andre er glade og overstadige. Derfor er det virkelig rart at tilbringe nogle dage i selskab med dem, der ved lige præcis hvordan jeg har det. 

4 kommentarer:

  1. Lyder som en skøn første maj, på trods af fraværet af din mor - godt at maden alligevel stod parat (: Synes altså generelt du er så sej, til at håndtere det hele, og det er dejligt at høre, at du endnu engang får det bedste ud af det hele, på en skøn forårsdag som i forgårs.

    - Anne

    SvarSlet
  2. Ih, tak Anne, det var sødt skrevet. Jeg synes faktisk også jeg er blevet god til at få det bedste ud af situationen, selvom savnet af min mor nogle gange overskygger alting.

    SvarSlet
  3. Hav nogle gode dage hjemme med din rare far og skønne søster :) Hvor er det godt, at I har hinanden, når det hele er svært. Måske der med lyset også kommer lidt 'nemmere' tider - uden dét skal lyde forkert. Men det er jo nok meget sundt, at vi ved hver årstid går nye faser og begyndelser i møde. Din mor er stadig med dig hele vejen, er jeg sikker på. Især når I hygger og nyder vejret, for det må man også godt!
    Lad os ses snart, når du er tilbage på Amager.
    Kh. Simone

    SvarSlet
  4. Mange tak, søde Simone! Ja, jeg tror bestemt også nogle ting bliver lidt nemmere når lyset og varmen kommer for alvor - lige nu er folk bare (naturligvis) lidt for overstadige til mig. :) Jeg vil meget gerne ses snart igen. Mange knus.

    SvarSlet