fredag den 7. juni 2013

oh the days the rain would fall your way

Mor med smarte brune fløjlsbukser (som jeg arvede og brugte flittigt i mine teenageår!)
Nå, kan I huske her den anden dag, hvor jeg fortalte om hvor meget jeg glædede mig til at se Modest Mouse for første gang i seks år? At det i årevis har været det band, jeg har lyttet allermest til? At jeg købte billetterne den dag de blev offentliggjort til Northside? Nu har de aflyst hele deres Europatour. Fordi de vil arbejde på deres nye plade. WHAT THE FUCK! Det er den lammeste undskyldning nogensinde; de har arbejdet på det album i over SEKS år, jeg tror godt lige vi kan overskue at vente lidt længere. Jeg brugte hele aftenen igår i bandets kommentarfelt på facebook, men blev kun endnu mere deprimeret af at læse kommentarer fra en lang række ignorante og arrogante amerikanere, der svinede europæere til for at være skuffede, selvom der er rigtig mange der har brugt mange penge på transport, hotel osv. til de forskellige shows - og os der skal se dem på en festival kan ikke få pengene tilbage. Helt seriøst, det er bare ikke i orden... For at citere Isaac Brock selv: 'God, who would wanna be such an asshole?' - og 'Sometimes I'm so full of shit that it should be a crime...' Jeg tilgiver dem kun, hvis jeg finder ud af, at Isaac Brock i virkeligheden er kommet i noget rehab igen; alkohol eller drugs - han er ret glad for det hele.

Og så er det blevet den syvende igen. Nu har jeg eksisteret i et halvt år uden min mor, men i stedet for at forstå det rigtigt, synes jeg faktisk kun det bliver mere og mere uvirkeligt. Et halvt år! Jeg drømmer stadig om hende næsten hver nat; for tiden er hun blevet rask i hver eneste drøm, og vi er alle sammen virkelig lettede oven på den slemme forskrækkelse hendes sygdom var. Det er som om jeg slet ikke fatter, at hun er væk for evigt. Jeg fatter det i hvert fald slet ikke i de her dage, og jeg kan mærke, at jeg ikke rigtig føler for at skrive mere om det lige nu. Håber dagen i dag ikke bliver for slem.  

Flødeskummet på toppen af lagkagen må være nyheden om, at min 'nye' veninde Annette ikke må blive i Danmark, selvom hende og David er blevet gift. Hun må ikke engang blive imens de kører appelsagen, så på søndag rejser hun tilbage til Florida i tre måneder. Når de er gået, kan hun allernådigst komme tilbage til København i tre måneder mere, og så håber jeg virkelig, at hun får lov at blive. Pinligt, Danmark. Hun havde glædet sig til tilværelsen som nygift og sommer i Danmark med gode venner, og selvom hun selvfølgelig også savner sin familie og venner i USA, ville det måske være federe selv at bestemme hvornår man skulle besøge dem... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar