søndag den 16. juni 2013

thinking about the mouth that waters

Åh Northside, du har godt nok været lidt et blandet bekendtskab. Meget af det skyldes, at jeg er blevet gammel og har fået en stigende socialfobi, men en lidt for stor del tilskriver jeg altså festivalen selv. Har egentlig ikke lyst til at starte indlægget med at være sur, men det var sådan jeg startede festivalen, så det er måske alligevel meget passende. Northside - der er mindst fem tusind mennesker for meget på den lille bitte plads I har fundet, og det ødelægger desværre så meget for mig. En festivalplads skulle gerne se ud som på første billede, men det er fra tidligt fredag eftermiddag, hvor der stadig manglede halvdelen af gæsterne. Vi ville gerne have set Daughter, hvilket bringer mig videre til næste kritikpunkt - idéen om en ekstra scene er god, men de kunstnere I propper ind i det lille telt er alt for hypede og tiltrækker dobbelt så mange mennesker som der er kapacitet til. Må næsten kalde det held i uheld at Modest Mouse aflyste, så Imagine Dragons kunne flyttes til en stor scene - det havde skabt kaos hvis de skulle have spillet i teltet! Den sidste ting jeg er sur over, er forbuddet mod spejlreflekskameraer på pladsen. Eller måske er jeg i virkeligheden sur over, at forbuddet overhovedet ikke blev overholdt, så alle andre end mig kunne tage fede billeder.
 
Hate, hate, hate - jeg kan godt høre det. Nu er jeg kommet af med det, og så kan jeg fortælle om verdens bedste koncert med Tegan and Sara fredag aften. Efter Modest Mouse-aflysningen fik jeg endnu større forventninger til T&S, og de blev heldigvis indfriet til fulde! Jeg gik alene over i teltet allerede en time før koncertstart og tænkte, at jeg nok var i overdrevet god tid, men tvillingerne har altså en særdeles dedikeret fanbase - hovedsageligt bestående af unge, lesbiske piger - og der var allerede godt fyldt op foran scenen. Fik dog en god plads i tredje række og var indtil koncertstart godt underholdt af alternative scoringshistorier fra pigerne bag mig. Tegan and Sara fik mig til at smile fra start til slut - de er SÅ søde og nuttede begge to, og hvis Simon nogensinde går fra mig, sætter jeg alt ind på at score Tegan (der i øvrigt havde helt samme frisure som Simon havde, indtil jeg klippede alt håret af ham i sidste uge). 
 
Fredagens andet højdepunkt var The Knife, men det var jeg vist ret alene om at synes. Kom i hvert fald lidt op at skændes med arrogant, ung mand, der synes han skulle fortælle min kæreste, at 'jeg har set det i Vega, og det hele er playback'. I virkeligheden var showet nok ret malplaceret til sådan en stor scene, og det fungerede slet ikke ligeså godt som da jeg så dem sidst, men fordi alle andre var så kritiske og sure, brugte jeg vildt meget energi på at forsvare koncerten. Hehe. Til tonerne af Nephew forlod vi pladsen og gik hjem sammen med vores venner, der meget belejligt bor i et hus i Brabrand med et ekstra værelse til os. Her er overdådig brunch og cola om morgenen, og en kæmpestor trampolin at lege på, til man er helt udmattet (jf. det nederste billede). Totalt luksus. I går var vejret forfærdeligt, men jeg var meget gladere, så det næste indlæg bliver slet ikke så surt. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar