tirsdag den 23. juli 2013

did I trip 'cause I know I fell

Holder lige en lille pause med Tysklands-beretningen, men ikke med billederne. De er alle sammen fra Quedlinburg, og jeg har sorteret mindst dobbelt så mange fine skilte-billeder fra, så I ikke skulle få en overdosis tysk idyl. 

Men ja. Jeg er kommet hjem, og selvom det var skønt at se min kæreste og Jimmy igen, er det også lidt hårdt. Har totalt stress over at skulle afsted igen allerede lørdag meget tidligt - og jeg skal endda arbejde både onsdag, torsdag og fredag. Det kører rundt i hovedet på mig med pakkeliste, vasketøj, rengøring af meget beskidt lejlighed, opvask, kattemadsindkøb, logistiske problemer med nøgleoverdragning til kattepasser nummer to og jeg kunne blive ved. (Nå ja, vi skal også lige vaske trapper i opgangen i denne uge...) Det er ret first world problem-agtigt at være stresset over at skulle på ferie, jeg ved det godt, men det er ikke desto mindre ret irriterende.

Var ved læge i dag. Scorede lavere end nogensinde på depressionstesten (just to clarify - det er meget, meget positivt!), og vi snakkede om det paradoksale i at være glad for, at man for en gangs skyld har en gyldig grund til at være ked af det. Jeg fortalte om en lidt ubehagelig dødsangst, der er begyndt at dukke op hos mig - ikke så meget i forhold til mig selv, men mest en frygt for, at folk omkring mig skal dø - og så var min søde læge selv ved at begynde at græde. Hendes far døde åbenbart i går. Havde det lidt mærkeligt med at snakke mere med hende om min mor bagefter - jeg ville slet ikke kunne tage på arbejde, hvis jeg var i hendes sted, men det er selvfølgelig også et lidt uheldigt sammentræf, at hun lige skulle høre om døde forældre i dag. Heldigvis var der masser af plads til snak i gruppen lidt senere, hvor jeg havde en rigtig god og konstruktiv dag. Det er så hårdt at gå der, men det er også bare så godt.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar