torsdag den 25. juli 2013

wishing for heaven and getting hell

I Thale tæt på Quedlinburg ligger Hexentanzplatz på toppen af et bjerg. Bjerget er teknisk set ikke det, vi kender som Bloksbjerg  (det hedder nemlig Brocken, ligger lidt længere væk og det er slet ikke så sejt på toppen), men der er alligevel hekse og djævler i alle afskygninger overalt, og jeg elsker at være der. Har en bunke barndomsminder herfra - hvor min far måtte tage svævebanen op på toppen med os, og derefter køre ned igen og hente bilen og min mor, der var afsindigt højdeskræk. Hehe. Silke var derimod frygtløs! Jeg husker også tydeligt dyreparken på toppen, hvor man kan møde alle Harzens dyr. Der var seks-syv forskellige ugler, og jeg blev mindet om, hvorfor det er et af mine yndlingsdyr. Mit andet yndlingsdyr, ulven, havde gemt sig laaaangt inde i skyggen under en busk, så den fik jeg ikke at se. Vel nede igen snuppede min far og jeg en ekstra tur i stoleliften, der førte os op til endnu en imponerende udsigt, hvor der var mange regler. Skøn, skøn dag!  

5 kommentarer:

  1. Dejlige billeder.
    Sjovt at høre om alle dine minder fra det sted. Har desværre ikke været der.
    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
  2. Hvor ser du sød ud. Jeg ville være så bange for både dyr og højder.

    - Kit

    SvarSlet
  3. Tak skal I have, begge to! Det er et rigtig skønt sted. Og Kit, man kan jo som sagt godt køre derop i bil, men hvis du bliver skræmt bare af vaskebjørnen, er det måske ikke stedet for dig. ;)

    SvarSlet
  4. Forstår stadigvæk ikke at Silke var helt ligeglad med glasbunden!

    SvarSlet
  5. Det er slet ikke sikkert hun har fattet, at der var en dyb, dyb afgrund under hende. Hun mærkede vel bare, at det var solidt, og tænkte 'feeeeedt, mand!'

    SvarSlet