lørdag den 31. august 2013

Festival of Endless Gratitude

Festival of Endless Gratitude har igen i år været et yderst behageligt bekendtskab. Jeg besøgte også festivalen i 2011, 2010 og i 2009, og jeg er vild med blandingen af kunsten og de rigtig gode koncerter. Igår så jeg Sun Araw, der var godt, men ikke helt så godt som jeg havde forventet - og Trust, der var præcis lige så godt som jeg havde håbet. Ligesom i Polen er der propfyldt med mennesker jeg kender, og det er rart at sidde på bænkene udenfor og snakke om alting og ingenting. Forstår bare ikke, hvorfor festivalen insisterer på kun at servere specialøl, der smager dårligt. Købte et ølkort til hundrede kroner, og drak derefter en dåseøl udenfor med god samvittighed. Jeg håber jeg skal afsted igen i aften, men det afhænger lidt af om Jimmy begynder at drikke noget vand. Han har tisset på mine sko og været lidt forvirret, så indtil videre bliver jeg altså hjemme og holder øje med det lille skind.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar