mandag den 19. august 2013

most times I've met those with a narrow mind

Min kæreste er taget på mini-tour og ferie i Jylland, og de næste mange dage skal jeg være alene med håndværkerne og Jimmy. Sidstnævnte er allerede bedre til at tackle situationen end jeg er - jeg synes det er virkelig ubehageligt, at der bliver larmet og at der er mennesker lige foran køkkenvinduet. Jeg har det ellers godt i de her dage. Jeg har brugt rigtig lang tid på at tænke og på at spejle mig i andre menneskers oplevelser, og så læste jeg en helt fantastisk blog igennem fra ende til anden. Jeg har aldrig tidligere mødt nogen, der så præcist beskriver det svære i at snakke i telefon, at tackle de dumme morgener, og ikke mindst det tankemylder, jeg nogle gange overhovedet ikke kan styre. I perioder ønsker jeg mig en mere anonym blog, hvor jeg kan være hudløst ærlig, men for det meste er jeg ganske tilfreds med bloggens nuværende format. Under alle omstændigheder er det utrolig rart at vide, at jeg ikke er alene med mine mærkelige tanker.

Jeg har en del planer den næste tid. Skal se mine veninder, som jeg stadig forsømmer lidt fra tid til anden, og så har jeg kun to gange tilbage i sorggruppen, så jeg skal lige have presset de sidste tårer ud af citronen. Eller hvad man siger. Starter først mit tredive-timer-om-ugen-skema på arbejdet i september, så jeg skal også bruge lidt tid på at læse bøger, gå og cykle ture, høre en masse musik - gerne nyindkøbene - og lade helt op.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar