fredag den 30. august 2013

Nate Powell - Swallow Me Whole

'Swallow Me Whole' fra 2009 er endnu en af de bøger, jeg tog med hjem fra Faraos Cigarer af ren nysgerrighed. Heller ikke denne gang blev jeg skuffet, for historien handler om teenageren Ruth, der har OCD i mere ekstrem grad, end jeg nogensinde har oplevet (heldigvis!), og det synes jeg altid er interessant at læse om. Jeg har nævnt det før, men jeg er ret begejstret for, at langt størsteparten af hovedpersonerne i mine yndlings graphic novels er unge mennesker, der har et eller andet i deres hverdag, der driller dem i større eller mindre grad.  Men det stopper ikke her - både Ruths bedstemor og stedbror lider af skizofreni, i broderens tilfælde manifesteret i en lille irriterende troldmand, der bor på spidsen af hans blyant. 

Det er svært at lægge bogen fra sig, og jeg læste de 216 sider på en gang, hvilket bestemt kan anbefales. Ruth er en kompliceret pige, der lige kræver lidt tid, men hun er altså også et godt bekendtskab. Da historien starter, er den døende bedstemor lige flyttet ind på familiens sofa - men der går flere år før hun giver slip, og det er både en skræmmende og lærerig oplevelse for børnene, der snart bliver teenagere. Både bror og søster ser ting, der ikke eksisterer; hos Perry optræder den førnævnte troldmand, mens Ruth kæmper med enorme flokke af insekter, som hun forsøger at indfange og opbevare i glas. Det, der gør denne fortælling så speciel, er dens præcise skildren af hvordan disse syner følger de unge i deres dagligdag - når de vasker op, hænger ud med vennerne eller er i skole. 

Det er ikke en af de 'nemmeste' graphic novels jeg har læst, men den er det hele værd, og man vænner sig hurtigt til tegnestilen. De store helsiderstegninger skaber en hel speciel stemning i historien, og man kommer næsten helt ind under huden på Ruth - nogle gange føles det næsten som at læse hendes dagbog. Også baggrundsstøjen er helt perfekt - umiddelbart ligegyldige kommentarer bidrager nemlig også til førnævnte stemning. Historien, der på overfladen kan virke på grænsen til det patetiske, er hele tiden tro mod sig selv og falder på intet tidspunkt i klichéfælden, hvilket er enormt forfriskende. Der er i hvert fald ingen grund til at undgå bogen fordi emnet virker for tungt. En stor anbefaling herfra!

2 kommentarer:

  1. Uh, må have åd til flere plader og tegneserier, nu hvor jeg er i job!

    SvarSlet
  2. Ja, bestemt! Når man nu ikke ryger eller går voldsomt meget i byen, må der gerne være råd til en lille tegneserie nu og da. :)

    SvarSlet