søndag den 25. august 2013

promises, they break before they're made

Efter jeg kom hjem fra Polen, er jeg for alvor begyndt at skære lidt ned på mængderne af både mad, chips og cola. Det har hele tiden været meningen at jeg ville gå all-in i ferien, og det gjorde jeg, men nu går den ikke længere. Det er dog dejligt at have billederne fra vores Tysklands-tur at savle over, og jeg kunne godt fråde en god gang brasede kartofler lige nu! Jeg svælger hermed lidt i selvmedlidenheden og fortæller lidt om det hele.

Første aften spiste vi på Brauhaus Lüdde, der lå lige rundt om hjørnet fra hvor vi boede i Quedlinburg - men okay, det gjorde det meste. Det minder lidt om Nørrebro Bryghus i indretningen, men dog befriende nok noget mindre fancy i stemningen. Min søster og jeg fik svinemedaljoner med brasede kartofler (den gode slags med løg og bacon!) og skovsvampe i flødesovs. Det var virkelig lækkert! Min far fik en Schewinshaxe.
Anden aften besøgte vi Kartoffelhaus nr. 1, som min far og søster har fortalt om i meget rosende vendinger lige siden de sidst besøgte stedet for nogle år siden. De kan lave ALT med kartoffel, og det var helt synd for min kæreste at han ikke var med, han elsker alt, der bare minder om kartoffel. Vi satte os udenfor og bestilte forventningsfuldt - og ventede. Og ventede. Efter næsten en time frøs vi lidt og gik indenfor, og her opdagede tjeneren vist at hun havde glemt os, for efter bare ti minutter kom vores mad. Jeg fik en særdeles skuffende broccoligratin - der var virkelig kun kartoffel, fløde, broccoli og ost i den ret. Min søster fik en halvrå skinkeschnitzel, og så blev min far lidt irriteret, hvilket jeg godt kan forstå, selvom vi ellers er ret konfliktsky. Hendes mad var dog udmærket i anden omgang, men vi blev enige om at kokken enten var blevet dybt alkoholiseret eller taget på ferie, og det var turens mest skuffende madoplevelse. 
Efter kartoffelgratin havde jeg lyst til noget kød, og her skuffede den græske restaurant bestemt ikke. Jeg fik mere kød den aften end jeg normalt får på en hel måned, selvom jeg langt fra spiste op - selv Silke måtte give op på et tidspunkt. Det hele var rigtig lækkert - oksekødsbollerne og lammekødet det bedste - men jeg kunne godt have ønsket mig noget mere sovs end den lille klump tzatziki.
Feriens bedste måltid fik vi på Rathaus Wildemann i den lille by af samme navn - det var efter eventyret med tådypning i den smukke skovsø, og appetitten var stor. Jeg fik Semmelknödel mit frischen Pfifferlingen, hvilket er lidt svært at oversætte, men det er en slags boller lavet af brød, mælk og æg, og de er afsindigt lækre. Pfifferlinge er kantareller, og de var også bare lige i skabet. Min søster fik en lækker Jägerschnitzel, og min far fik ragout - vist nok med hjort? Han drak i øvrigt en Spezi, der er det forfærdelige resultat af at blande cola med en orangesodavand, men det minder ham om de gode gamle firsere, hvor han var busguide i Harzen og drak bunkevis af Spezi. Og øl.
Jeg har slet ikke fået fortalt om Magdeburg endnu, og det bliver nok også det sidste Tysklands-indlæg i denne omgang. Når det altså kommer. Men i den smukke by var vi altså tæt på at overophede, hvilket blev afhjulpet af vand til hunden og isdesserter til søstrene. Jeg fik en lækker, frisk og afkølende yoghurt-kiwi-is, mens min søster fik den (indrømmet, noget lækrere) After Eight-drøm med mint-is og chokoladenydelse i alle afskygninger.
En aften i Quedlinburg var vi kommet lidt for sent hjem eller havde snuppet en lidt for lang eftermiddagslur - det var i hvert fald blevet sent, inden vi nåede på restaurantjagt. Heldigvis fandt vi hurtigt et ret fint sted på hjørnet af torvet lige ved åen - det så ikke prangende ud, men vi forventede heller ikke så meget. Jeg fik gnocci med spinat, fløde og masser af ost - lige hvad jeg havde brug for, selvom deres gnocci godt kunne have været hjemmelavede. Min søsters carbonara var ret intetsigende, og min fars pizza alt for tør.
Den sidste dag i Quedlinburg gik vi på Pfannkuchencafé og spiste de lækreste vafler, jeg nogensinde har smagt. Tilbehøret var lækre, friske frugter, flødeskum og is,  og selvom jeg normalt sværger til cola, var den iskolde danskvand et virkeligt godt valg til den søde vaffel. 
Den sidste aften spurgte vi vores udlejer om hvor i byen den bedste schnitzel havde til huse, og hun tøvede ikke et sekund før hun svarede, lige som hendes to venner også var helt enige i valget. Og det var da også noget af en skønhed - schnitzlen altså - helt flad og med perfekt panering, med lækker champignonsovs og brasede kartofler - og så en lille smule salat til lige at bryde alt det fede. Lækkert, lækkert og bestemt den perfekte schnitzel (hvis vi så bare kunne tilføje de brasede kartofler fra dag ét og sovsen fra Wildemann ville hele måltidet være optimalt). 

Nå. Man har jo lov at drømme. Nu må jeg tilbage til min salat, der vel er fin nok, men jeg kunne altså godt spise nogle kartofler eller en vaffel lige nu.

10 kommentarer:

  1. Arj, Tine, hvor ser det lækkert ud! Det er altså tysk mad, når det er bedst. Og her sidder jeg med et stykke tørt knækbrød, æv... Jeg håber, du har det godt :)

    SvarSlet
  2. Orh, sikke meget lækkert mad!

    - Kit

    SvarSlet
  3. Det tyske køkken er ikke umiddelbart noget man tænker som den vilde kulinariske opfattelse, men det der med schnitzel og brase-kartofler, det er the shit dernede (eller.. er det "derovre" når man bor på Lolland?)

    Jeg var vegetar i 3 år og når jeg skulle have fedtet, nem og billig mad derhjemme, så var det altid brasekartofler eller rösti med bearnaise.

    God billeder, i øvrigt :)

    SvarSlet
  4. Mega lækre mad billeder og specielt is billedet og det med vaflerne får virkelig mine tænder til at løbe i vand. Jeg skal virkelig også sætte mit cola forbrug ned, meget. Men det er virkelig svært når man går hjemme på barsel. Men det er virkelig også dyrt. Og ikke helt så sundt
    Losepottemuld

    SvarSlet
  5. Lige nu er jeg både sulten og jeg savner dig, så disse billeder gør det ikke lettere for mig. Men alt på billederne ser lækkert ud. Både dig og maden!

    SvarSlet
  6. Youandi; jeg spiser også tørt knækbrød nu. Suk. Drømmer stadig om kartofler og vafler. Jeg har det godt! Håber det samme er tilfældet for dig. :)

    Kit; ja! Det hele var bare så godt.

    Kristina; Tyskland vil altid være dernede, tror jeg. Og ja, deres mad er ikke sådan at kimse af! Brasede og rösti med bernaise lyder bare så godt lige nu. Vegetar var jeg kun i et halvt år. Schnitzel kunne jeg ikke undvære. :S

    Louise; ja, det er rigtig svært at skære ned på colaen. :( Men det hjælper lidt at sige en gang om ugen og ved specielle lejligheder.

    Simon; du er sød. :) Godt du fik noget brændende kærlighed i Århus efter du skrev.

    SvarSlet
  7. Jeg er næsten altid lidt sulten.

    SvarSlet
  8. Jeg kunne virkelig godt fråde en schnitzel lige nu. Med pfifferlinge i sovs.

    SvarSlet