fredag den 9. august 2013

the thermometer ran out of numbers

Her er billederne fra vores fantastiske lejlighed 'Apartment Queen' på Hostel 70s i Krakow. Vi har dem mistænkt for at opkalde deres hostel efter halvfjerdserne for at retfærdiggøre den ret smagløse indretning. To næsten identiske - og lige grimme - sofaer, men intet sofabord. Virkelig højt til loftet, hæslig, hjemmelavet kunst på bagsiden (?) af et lærred, og mærkeligst af alt placeringen af fjernsynet. Wtf? Helt oppe i det ene hjørne og ikke f.eks. på kommoden eller reolen ved siden af? Oh well, vi så nu ikke rigtig fjernsyn, og skulle vi have haft lyst, havde vi nok valgt en dejlig polsk synkroniseret VHS-film i stedet for. Æsken til Bruce Almighty var desværre tom, så her gemte vi vores penge. Man kunne også lære matematik eller Microsoft Word, og det er jo ikke sådan at kimse af. Det var stort, det var centralt, og det var virkelig billigt - min største kritik er dobbeltdynen, der i seksogtredive gaders varme ikke gør noget godt for nogen.

I de her dage er jeg syg. Noget post-festival-influenza, tror jeg, og det er ret irriterende, da min veninde Christinas polterabend foregik i dag. Jeg slæbte dog mig selv både i bad og ud af døren for at møde dem på Lunas Diner, og de par timer jeg kunne holde mig oprejst, var så hyggelige. Mit organisatoriske geni af en veninde Simone havde arrangeret det hele; pigerne havde haft en rigtig dejlig tur i Sofiebadet da jeg mødte dem, og nu sidder de forhåbentlig og får en lækker drink et sted. Jeg glæder mig rigtig meget til brylluppet om en måned.      

2 kommentarer:

  1. Det syge kender jeg. Feberen huserer lidt i mit krop endnu, jeg er så træt.

    Virkeligt sjovt rum!

    Jeg så dig på Holmbladsgade i går, du var i bussen, men i fuld gang med at skifte sæde, så du så ikke mit lille vink. Altså jeg var jo også nede på gaden med min cykel og min støvsuger. Altid en god kombi at have med på tur.

    SvarSlet
  2. Ja, jeg har godt set, at du også har døjet med feber og ting. Sygdom har altid helt fantastisk god timing! Håber du er ved at være ovenpå igen.

    Jeg ville egentlig have cyklet hen til mine veninder i fredags, men min krop var helt slap, så jeg tog bussen - hvor jeg kom til at sætte mig i solen, og jeg var allerede halvtreds grader varm (føltes det som), så jeg kunne ikke skifte sæde hurtigt nok! Ellers havde jeg selvfølgelig vinket til både dig, cykel og støvsuger.

    SvarSlet