lørdag den 3. august 2013

who wouldn't stand inside your love?

Jeg er ret lykkelig lige nu. Har sammen med Nanna haft den allermest perfekte koncertoplevelse med The Smashing Pumpkins og min elskede Billy (har skrevet lidt mere om ham her), og her dagen efter er jeg stadig så rørt og overvældet, at jeg ikke rigtig kan sætte ord på det. Vi kom hjem til hotellet ved tretiden i nat, og jeg havde lyst til at skrive en utrolig følelsesladet kærlighedserklæring til Billy, men min kæreste er blevet småsyg, var taget tidligt hjem og lå og snøftede i sengen, så jeg ville ikke vække ham. Kunne dog på ingen måde sove, så stod op og drak i mørket en dyr cola fra minibaren, mens jeg smilede og smilede.

Det var ellers tæt på at gå helt galt. Billy og bandet (som jeg altså er ret ligeglad med - de er ikke og bliver aldrig Smashing Pumpkins) gik på, Billy begyndte at synge, men der var ingen lyd i mikrofonen. Det varede hele første nummer, og han blev mere og mere pissed - hvilket er helt forståeligt. Han er meget humørsyg (og har OCD og en mor, der er død af kræft - vi er jo et match made in heaven), og kunne sagtens have fundet på at udvandre. Men det skete ikke, der kom lyd i mikrofonen, og så fik vi ellers halvanden times energiudladning, jeg sjældent har set mage til. Efter at være blevet banket godt og grundigt igennem til XYU, fik vi en plads allerforrest, og kunne stå lidt bedre imod det meget voldsomme polske publikum. Today, Zero og Stand Inside Your Love var et tredelt miraklel, hvor alt gik op i en højere enhed, og her lavede Billy et hjerte til mig! Jeg var teenageforelsket igen og havde lavet et hjerte med mine hænder (classy, I know), og efter først at have vinket til Nanna, lavede han et hjerte til mig. Behøver jeg at sige, at jeg var ret tilfreds? Og da Nanna greb setlisten, var vi ikke til at skyde igennem. Jeg var ret misundelig, men var også bare glad for at én af os fik den, og jeg havde slet ikke regnet med at få den foræret. Nanna er en af de bedste i verden, og nu har jeg det allerbedste minde fra den allerbedste aften. 

(Den eneste lillebitte dråbe malurt i bægeret var, at de ikke spillede et af mine yndlingsnumre Porcelina, selvom det stod på sætlisten - de var gået over tid, fordi Billy havde spillet blæret guitar i over ti minutter på United States. Øv. Men vi fik Zero, Disarm, Cherub Rock, Ava Adore, Today, Tonight Tonight osv., så jeg har ikke rigtig noget at klage over. Andet end mit åndssvage digitalkamera, der ikke kan nogetsomhelst, så snart mørket er faldet på.)

2 kommentarer:

  1. Nu prøver jeg lige igen: Det var den bedste koncert nogensinde! Og den bedste aften meget, meget længe. <3

    SvarSlet
  2. Hvor er jeg bare glad på dine vejne søde. Det gør mig rigtig glad at tænke på at du har haft sådan en fantastisk aften! <3
    Og hvor er Nanna SØD!

    SvarSlet