lørdag den 21. september 2013

an old feeling that feels refreshingly new

Ham til højre har set nogle seriøst slemme ting
Evig respekt til dén, der kan gætte hvad der står
Colorado River er ikke lige sjovt for alle
I går var jeg med Nanna på Nationalmuseet. Vi kan godt lide at gå på museer sammen og snakke, lære noget nyt og grine højt og længe af alle de fjollede ting. Inden vi gik ind, nåede vi tre kvarters solvitaminsindskud på en bænk, og det varmede min krop i sådan en grad at jeg stadig kan mærke det. Vikingeudstillingen var ret imponerende, og vi fik også lov til at stå og fægte lidt med et par sværd, hvilket var sjovt indtil vikingen insisterede på at presse en fedtet hjelm ned over Nannas hoved. Derefter tog vi resten af første etage forholdsvis overfladisk - hovedattraktionerne er altså ansigtsudtrykkene på de forskellige, gamle figurer og udskæringer. Snart vender vi tilbage og snupper resten af museet. 

Jeg har haft travlt i denne uge, og det var lige tæt på at knække mig i onsdags. Nu går det igen, og jeg er fyldt op af energi af at have været sammen med så mange dejlige mennesker. Jeg ved godt, at min blog kan være en anelse skizofren på det punkt, men jeg sætter virkelig stor pris på muligheden for også at kunne fortælle om de mindre sjove stunder i mit liv.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar