mandag den 16. september 2013

gotta get my hands on something new

I weekenden var jeg et smut i Jylland i anledning af min kærestes mormors 80-års fødselsdag i går. Vi tog afsted allerede lørdag for lige at hilse på i Mariager, og vi havde en rigtig hyggelig aften med min far og min søster, der havde lavet virkelig god mad til os. Søndag drog vi til Bramslev Bakker på den anden side af fjorden og fik mere god mad og en hyggelig eftermiddag med min kærestes familie. På Hobro Banegård måtte vi vente en lille time på vores tog, men det gjorde ikke noget, for vi gik en tur på den anden side af sporene. Jeg har altid forestillet mig, at der var en endeløs strækning af marker og smuk natur på den anden side af bakken, og blev ret skuffet da vi fandt et kedeligt beboelseskvarter. Men vejen derhen var rigtig fin og duftede af regn.

I dag har jeg været ude og gå en tur på Christiania med Sine. Det er noget, jeg normalt ville have lidt svært ved at overskue - at skulle møde nye mennesker på den måde - men det at hun kender mig herfra og ved, at det kan være lidt svært at overskue, gjorde det meget nemmere. Vejret klarede op lige inden vi mødtes, og så gik vi rundt et par timer og snakkede om lidt af det hele og meget om stress, depression og den kommende vinter. Det er ikke så dumt hvis man kan holde hinanden lidt i ørene og komme ud og få noget luft.  Glæder mig til næste tur - og måske til at lære at hækle. Før I har set jer om, er det her en krea-blog. :)

2 kommentarer: